Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 18

16
ikke blot i bogstavformer, men ogsá i ortografi skiller sig fra Skonvigs texter. Endelig er skriften
pá det omtalte, indklæbede blad med Johannes doberens hoved (I, 194) af en tredie hánd; denne
hánd genfindes sável i overskriften: »1 Bergenbýe« overst pá samme side som pá det flgd. blad
(I, 195) i overskriften:»Suerris-borg« og i litteraturhenvisningen forneden: »Om Suerrisborg oc
Canickbierget findis Relation« etc. Da vi ogsá træffer denne hánd i de brutale rettelser pá titel-
bladet, hvor »Legender« er rettet til »Monumenter« og »som findes« til »som nu kunde findes«,
kan der næppe være tvivl om, at den eneste, der har haft en sádan dristighed, er den, der har
bestilt hándskriftet, bispen over Bergen stift, Niels Paaske, fra hvem Worm rnodtog hándskriftet
(jfr. p. 137). Se Skonvig I, 163—196.
A. M. 368 fol. Stavanger stift. 27 blade + 2 nye (det forste og det sidste) tilsat ved indbindin-
gen. Heftet er et typisk kladdehefte med blade af stærkt varierende storrelse, fra ca. 26 x 17 cm
til 30,5x40, de sidste foldede to gange; i almindelighed máler bladene dog ca. 30x20 cm.
Ogsá papirets kvalitet er varierende, men som regel ikke sværere end i de danske hefter. De
fleste blade er, som man kunde vente, ret tilsmudsede og undertiden mer eller mindre iturevne.
Et par sider er helt underldæbede med andet papir. Der er tre forskellige vandmærker: en hanke-
kande, hvis lág krones af fem smá, rundbuede arkader under tre smá, tangerende cirkler; den
midterste rundbue krones atter af en halvmáne over et firkloveragtigt blad; pá korpus læses:
P D C. Dette vandmærke træffes 11 gange. Det andet vandmærke, der kun optræder pá bl. 10
og 27, er ligeledes en hankekande, men láget er kun kronet af et firblad, mens bogstaverne pá
korpus synes at være: L O A. Et tredie vandmærke forekommer fire gange og synes at forestille
en balusteropsats flankeret af to lysestager. De utydelige bogstaver pá balusteren er máske:
F I S.
Pá papbindets inderside er med samme hánd som i de andre hefter skrevet: »AM. 368. fol. —
Overfort: 27 bl. 17/5 86«, Iientydende til en rodblækspaginering af samtlige gamle blade, der
alle er beskrevne.
Sável tegninger som den ledsagende, ofte meget kortfattede text er med blæk, som regel
overordentlig hurtigt henkastet, bortset fra runerne, der synes prentet med megen omhu (om-
end med ringe korrekthed). Stenkonturerne er ganske skematiske og udfort uden tegnefærdighed.
Skriften er overordentlig varierende, men bortset fra bl. 10 og 27 er der vistnok kun tale om een
og samme hánd. Pá det forreste blad har Worrn skrevet: »Stavangriensia transmissa ab Episcopo
Dno. M. Tlioma Vegnero 1639«. Pá bagsiden af slutbladet for de enkelte provstier har biskop
Wegner noteret provstiets navn og pá bl. 4vskrevet en notits signeret med sine initialer T. C. W.
Se Skonvig I, 197—216.
A. M. 371 (Asloensia). 15 blade + 2 nye (det forste og det sidste) tilsat ved indbindingen.
Papiret noget sværere end i de danske hefter; alle kanter har botterand. Vandmærket er en
basilisk. Bladene máler ca. 33,5 x 20,5 cm. Indvendig pá bindet er med samme hánd som i de
andre hefter skrevet: »AM. 371, fol. — Overfort: 13 bl. (1-12 + 2 bis: 2 dobbeltblade) 17/5 86«,
hentydende til en rodblækspaginering, der ved uagtsomhed har pagineret báde andet og tredie
blad med cifret 2. De tre (ikke to) dobbeltblade (med alterklædet og helleristningerne) er kun
pagineret med eet tal.
Monumenterne er alle gouacher, udfort med megen omhu, men uden storre kunst og korrekt-