Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 24

22
Abildgaards afvigelser:
Kornerups afvigelser:
Side A:
þ e I n a - s i a 1 f a n 11
imunslanta • mij)
Side B:
li k n
m t k a n 1
hax
mikael
Side C
Og (ej undersagt)
toppen:
þenu
Magnus Petersens afvigelser:
iskil side A, linje 4.
Som indledning til studiet af Skonvig og Worm samt de senere runetegnere er Tillitse-stenen
meget oplysende, dels fordi der er overleveret sá mange tegninger af den, og dels fordi dens ind-
skrift byder pá báde lette og vanskelige passager. Efter alt at domme har indskriften ikke lidt
synderligt, sidcn Skonvig i slutningen af 1620’rne undersogte den, det vil sige, at toprunerne
ogsá dengang var vanskelige at læse, mens de ovrige runer ligesom i dag ikke har frembudt storre
vanskeligheder, nár blot de har fáet den rette belysning; fár de ikke det, er de pá grund af stenens
grovkornede struktur drilagtige. Men Tillitse-stenen har ogsá den interesse, at den giver os lej-
lighed til báde at folge Worm ind i hans studerekammer og til at se ham i marken over for
runeindskriften in natura, hvad vi kun sjældent er i stand til; endelig giver en sammenligning
mellem Skonvigs tegninger og Worms snit (egtl. metalsnit) anledning til eftertanke.
Sammenholder vi forst Skonvigs tegninger med Magnus Petersens eller med fotografierne, er
det let at se, at Skonvig ganske savner den kunstneriske evne, der sætter hánden i stand til at
aftegne en runesten efter naturen; pá den anden side viser tegningerne ham som en praktisk
mand, der ved hasarderet anvendelse af perspektivet gengiver stenen med tre synlige sider. Den
fjerde side med det helt misforstáede lcors er tegnet for sig. Samtidig bemærker man, at Skonvig,
bortset fra de store punkter i e-runerne, overhovedet ikke lægger vægt pá at efterligne de enkelte
runeformer.
De foran anforte sammenstillinger af de forskellige tegneres læsninger viser, at Skonvig har
talrige og svære fejl, der dels kan skyldes en uheldig belysning dels svigtende omhu. Fejl som
uitriit sunaR for uitrint su iaR og þenu for kunu er direkte odelæggende for forstáelsen af
indskriften.
Men hvad fár da Worm ud af indskriften? Et blik pá Skonvigs og Worms læsninger viser, at
de er sá beslægtede, at Worm má have haft Skonvigs læsning ved hánden, da han undersogte
stenen; thi der kan ikke være tvivl om, at det er Worm, der harværet sidst ved stenen. Betragter
vi nemlig de indbyrdes afvigelser, Wormsforkerte sulfa over for Skonvigs rigtige sulka ogSkon-
vigs gale sielfan over for Worms rigtige sialfan, er det givet, at den lille, grunde fure, som ses i