Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 28

26
automatisk fulgt de huggede furer, og den fotografiske plade gengiver objektivt de malede runer
sávelsom stenens form og struktur. Man kan gennemgá alle en tegnings runer een for een, og det
vil vise sig, at næppe eet eneste tegn er helt korrekt aftegnet. Desuden har tegningen den uheldige
egenskab, at den ikke giver mulighed for korrektion af tegnerens læsning, en mulighed der er
til stede selv ved et slojt, optrukket fotografi. Hvad skonheden angár, bliver det vel en smagssag,
hvad man vil foretrække, tegningen eller fotografiet; sml. fx. 0ster Logum-stenen (I, 86 f.),
hvor et uoptrukket foto er stillet over for en akvarel af Heinrich Hansen, der som kunstner stod
over Magnus Petersen.
BREGNINGE-STENEN L
Musse hrd. Maribo amt (Worm p. 261, DR. no. 219, Skonvig I, 8).
Skonvigs tegning (fig. 12) er 10,5 cm hoj; hans stenmál, 157 x 125,5 cm over for E. M.s
163 x 175 cm, kan for sá vidt være rigtige, som stenen har stáet noget dybere i jorden, og bredde-
málet er taget nærmere toppen; men tegningens proportioner er i alt fald forkerte.
E. M.s læsning: Skonvigs afvigelser:
(q)s(a) [:] karþi [:] kubl : ali : garþi
þusi : aft : tuka • -
sun[:](si)n:auk[:] - - aok
tuka : haklaks : ....
sunan •
Áse gjorde dette minde efter Toke, hendes og Toke Haklangssons son.
Muligvis har stenen været noget forvitret ved rejsernavnet allerede pá Skonvigs tid; læsningen
aok skyldes máske pávirkning fra Tillitse-stenen, hvis der ikke er tale om fejllæsning.
Vender vi os til Worms snit (fig. 13), er det let at se, at det er Skonvigs tegning, der ligger til
grund; men der er forctaget enkelte rettelser og tilfojelser, forst og fremmest er Skonvigs for-
kerte ali rettet til det noget rigtigere asa; dernæst er hver linje indledet med to punkter, som
ikke findes pá Skonvigs tegning, og som næppe heller har existeret pá stenen. Forglemmelsen af
1-bistaven i hakiaks (for haklaks) skyldes træskæreren; Worm har formen med 1 báde i over-
sættelsen og i translitterationen. Ogsá i texten har Worm oplysninger, som ikke stammer fra
Skonvig; han meddeler nemlig, at man under stenen, i den hoj, pá hvilken den oprindelig stod,
fandt en ildtang (forpicem) af jern. Endvidere opgiver han kun hojden til 2 alen. Det er áben-
bart, at Worrn har haft en anden kilde; hvilken fortæller han ikke, men da det ikke er præste-
indberetningen, ligger det nær at formode, at oplysningerne stammer fra Heinrich Köster (jfr.
foran p. 23 og 115).
Worm begynder sin læsning med overste linje og kommer derfor til folgende mærkelige over-
sættelse: Sunar Tuconis Haklegi filius et Asa tumulum hunc in honorem Tuconis fabricarunt,
d. e. Sunar, Tuka Hakleks son, og Asa gjorde dette minde efter Tuka.