Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 31

29
gravsten i Sundby pá Mors samt en i Ejsing (Ringkobing amt), de sidste tre med majuskler; hertil
kommer to majuskelindskrifter pá Fyn, en del af biskop Gisikes bygningsindskrift pá S. Knuds
kirke i Odense og endelig mindeskriften pá det beromte Julskovkors, der nod den sjældne ære
at blive optaget i Worms Monumenta. Af disse afskrifter har Lasse Jensons og Julskovkorsets
selvstændig værdi, fordi báde sten og kors er gáet tabt, mens afskriften af majusklerne pá S.
Knud giver gode oplysninger om denne indskrifts daværende tilstand.
Skonvigs tegning (fig. 20) máler 23,5 cm. Dens kvalitet og pálidelighed bedommes ved sammen-
ligning med Abildgaards tegning (fig. 21) fra 1765, som den ikke kan hævde sig ved siden af.
Skonvig evner ikke at gengive minusklens fede, kantede form, figurtegning ligger uden for hans
rækkevidde — ridderen er ligesá herlig en figur som Jelling-stenens Kristus i Skonvigs streg
(fig. 134) —, og nár man sá tilmed bemærker, at han har overset báde hjelmtegnet og de fire
evangelistcirkler, er det tydeligt, at vi stár over for en af hans sletteste tegninger. Og alligevel er
den ikke uden værdi, thi dels bekræfter den Abildgaards tegning pá et par onskelige steder, dels
supplerer og korrigerer den, idet sável vábenskjoldet som en del af indskriften var udslidt 1765.
Abildgaard fandt stenen, »af graa Marmor«, liggende »i Choret til Nordlige Side ved Altcr-
Foden; en af Kampe Steen udhuggen Font var med Muurværk fastsadt oven paa Gravstenen . . .
som Tegningen viiser i den afprikkede Cirkul.«
Ved at sammenholde de to tegninger kan man med stor sikkerhed gengive indskriften (idet det
dog undertiden er uvist, nár der har været to og nár kun eet skillepunkt mellem ordene):
Anno : domini : m • c • c • c • c • viii • iæg ■ lassæ • ienson • ovth • oræthbi • hærren •
frelsæ • min • siæl • aaf • noth :
Ifolge indskrift og váben er stenen lagt over Laurids Jensen Blaa, som 1394 skrev sig »i Oræbi«.
Den er mærkelig ved sin ikke helt almindelige indskriftsformel og især ved sin anvendelse af
modersmálet pá et tidspunkt, da Iatinen ellers var enerádende i epigrafien. Siden runeligstenenes
dage er Lasse Jensons den ældste gravsten med dansk sprog.
TIRSTED-STENEN
Fuglse hrd. Maribo amt (Worm p. 267, DR. no. 216, Skonvig I, 16).
Tegningen (fig. 22), der máler 14,6 cm, viser stenen stáende i hjornet af kirkegárdsmuren.
Skonvigs stenmál, hojde 251, svarer til E. M.s 254 cm.
E. M.s læsning:
Side A: g.sraþraukhiltu(i)kR
Skonvigs afvigelser:
h i 11 u u R
raisþustainþansi
aftfrqþafr^ntisin
sinianhanuasþqf^ink
uaÍRa
(overset)
fqing