Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Side 34

32
Skonvigs læsning:
Fladen: sun : þolfs : han : hanti : stin : þansi : a : . . .
Kanten: sati : aft : faþur • a : moþor : tuona •
NN., Tholvs snn, han tog denne sten i . . . [og] satte den efter sin fader og sin moder —?
Nojagtigheden af Skonvigs tegning lader sig ikke kontrollere; men med det kendskab, vi nu
har vundet til Skonvigs ejendommeligheder som tegner, má vi regne med, at han har gengivet
en stáende sten med een runelinje pá forsiden og een pá den tilstodende kant, angivet ved skrát
udadgáende perspektivlinjer, altsá omtrent svarende til Holm-stenen, Halland (I fig. 150).
Stenen var, siger Skonvig, indmuret pá den vestre side af kirken. Hvorledes kan imidlertid en sten
være indsat i en kirkemur og alligevel vise sá meget af siderne og toppen, at man her kan se en
hel runelinje? Den har da formentlig siddet i det sengotiske tárns vestside, vel i den nu forsvund-
ne, kraftigt fremspringende række af syldsten. Nár Skonvig desuden er i stand til at opgive tyk-
kelsen, má stenen have siddet under et af tárnets hjorner. Tegningen giver ingen sikkerhed for,
at der ikke har været flere end de to af ham optegnede runelinjer pá stenen; givet er det imidler-
tid, at stenens nederste del ikke liar været tilgængelig, eftersom rejserens navn, der liar stáet
forneden til venstre, mangler.
Hvad fár nu Worms formsnider ud af denne tegning? Med en hartad utrolig frejdighed retter
han Skonvigs perspektivlinje pá stenens hojre side ud og sætter en ny, skraveret perspektivside
til, sáledes at snittet gengiver en sten set skrát forfra fra hojre. Pá samme máde er træskæreren
faret frem med den ovenfor nævnte Holm-sten, hvorved det er lykkedes ham at skabe en middel-
alderlig gravsten om til en vikingetidssten. Det samme er máske sket her (fig. 31). I alt fald vilde
det være en mærkelig vikingetidssten, dersom den kun var el halvt kvarter tyk.
Worm oversætter: Dolfi filius lapidem hunc asportavit et posuit patri ac matri suæ conjunctim,
d. e. Dolffs son, han hentede denne sten og satte den over sin fader og moder tilsammen (tuona
= tvende).
fJULSKOV-KORSET
Kullerup sn. Vindinge hrd. Odense amt (Worm p. 243, Skonvig I, 24).
Julskov-korset1) opnáede gennem publicering i Worms runeværk europæisk berommelse, idet
báde indskrift og mindesmærke forefaldt enestáende blandt danske monumenter.
Skonvigs tegning (fig. 32) máler 24,9 cm; dens pálidelighed kan kontrolleres ved hjælp af
Abildgaards tegning fra 1762 (fig. 34). Kun Skonvigs tegning ligger til grund for snittet (fig.
33) hos Worm, der medtager korset, »selv orn det næppe synes at hore til denne kategori, efter-
som det ikke indeholder runebogstaver, men middelalderens ældre skrift«; det er dog sá elegant
og enestáende, at Worm ikke vil forbigá det »sicco pede«. Han læser indskriften: Effter Guds
Byrd CID CID LV ta lat Gangulff indgrawa wigatarona oc hans Son Oluff og oversætter: A nato
Christo MCDLV has literas et characteres sculpi curavit Vulfgangus et filius ejus Olaus, d. e.
!) E. Moltke, i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark. 1950. p. 153 íí., med litteraturhenvisninger.
J