Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 37

35
Skonvigs afvigelser: van Hauens afvigelser:
rulf - -
stain ---- -----
(-) faaþÍR fuAÍR faaþ(f)
Efter Roulv, Næsboernes gode, stár denne sten; sonnerne satte (den) til mrnde. Áver ristede.
De tre afskrifter er omtrent lige gode — og gode —, hvad der hænger sammen med, at runerne
stár dybt indhuggede. Stenen er imidlertid meget grovkornet, hvilket enkelte steder kan volde
vanskeligheder. Skonvigs kladde har sandsynligvis været fejlfri, idet de tre afvigelser sikkert
forst er fremkommet under rentegningen; i stain har han + for som de to andre rigtigt gen-
giver. Under rentegningen har han da máske regnet med at t, som lian kun kendte med værdien
h, har været hans egen fejlafskrift for +. I ristersignaturen har hans forste rune i qiiAÍn mere
lighed med F end med f q, og sáledes er den ogsá opfattet af Worm og formsnideren, der natur-
ligvis har normaliseret den, sáledes at der ikke bliver tvivl tilbage om dens værdi (fig. 36). Med
læsningen faaþÍR i stedet for faaþi er Skonvig faldet for epigrafikernes farligste og mest almin-
delige fristelse: fortrinsvis at læse kendte former. Et par exempler l'ra Wimmers læsninger kan
ses under Gárdstánga-stenen 1 (p. 98) og Gunderup-stenen 1 (p. 63). Vi má ikke bebrejde
Skonvig hans læsning faaþÍR for hárdt. Han kender ikke ordet faþi, malede, ristede, mens
faþÍR fader, træffes pá snart sagt hveranden sten, og da stenen som nævnt er meget grovkornet,
har det været ham en smal sag allerede under sit besog ved stenen med rolig samvittighed at
trylle en yr-rune frem, hvis det ikke er et gustent overlæg, som har fáet ham til at tilfoje runen
under rentegningen i hjemmet.
Worms snit hviler pá Skonvigs tegning, men ligesom ved den folgende sten, f Avnslev-stenen,
har Worm rettet som ogsá han kun kender med værdien h, til + i Aft, sasí og uas; men ikke
nok med det: da han ikke kan fá mening i s.vsi, denne, retter han det til sati, satte, og pá samme
máde suiiír til runÍR, runer. Det er derfor naturligt, at hans tolkning afviger en del fra det
rigtige. Den lyder: In memoriam filiæ Rudolfi lapidem liunc posuit Isvasnnr et Guhti runas
posuit Fuhiro patri, d. e. efter Rolfs datter satte Isvasnur denne sten, og Guthi satte runcr efter
sin fader Fuhir.
f AVNSLEV-STENEN
Vindinge hrd. Svendborg amt (Worm p. 245. DR. no. 189, Skonvig I, 29).
Skonvigs tegning (fig. 39), der er 10,7 cm lang, viser stenen som et liggende fragment, afbrndt
i begge ender. Efter at stenen o. 1652 var fort til Kobenhavn, aftegnedes indskriften af Peder
Syv og Johan Brunsmand1) til brug for Resens atlas (fig. 41—42), og deres tegninger kan benyttes
til kontrol af Skonvig; stenen selv forsvandt efter Kobenhavns brand 1728. Skonvigs mál, halv-
i) Jfr. E. Moltke, i APhScand. IX. 1934. p. 204, 220 og V. Hermansen, i Ilistoriske Meddelelser om Kobenhavn 3. rk.
II. 1938. p. 348.