Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 38

36
anden alen, er sikkert nnjagtigere end Brunsmands 3 alen, da det af Brunsmands kontroller-
bare mál fremgár, at han — ligesom Syv — ikke kan have haft máleredskaber ved hánden.
Skonvigs læsning:
Brunsmands læsning: Peder Syvs læsning:
Side A: ... II ninstAÍn
sasisAtiru . . .
Side B: . . . AarþÍAuk
ruulf . . .
naAÍsm U111
SASisAtirr
x a r þ i a u k
r u u 1 þ i
uiinstAÍn
SASÍSAtÍrU
ArþÍAuk
ruulþi
Bekonstrnktion:
Side A: ...st^tRstAin
SASÍSAtÍl'U . . .
Side B: . . . kArþÍAuk
ruulfn . . .
[Efter X] (stár) denne sten. Ro . . . satte [den]. | Y[ og Roulv gjorde.
Skonvigs tegning overgár de to lærde herrers. Forste linje har ábenbart været sá stærkt med-
taget, at t-bistavene var svære at skelne; bortset fra denne mangel og fra den lille a-binderune
mellem a og þ i kArþi er Skonvigs tegning rigtig. Der har næppe været runer efter ruulfR, af
hvilket navn den sidste rune, der er overset af Skonvig, dels hjemles af tolkningen, dels af Syv-
Brunsmand. Det stemmer ikke med vor erfaring om Skonvig som runelæser, at han skulde kunne
overse en hel række runer pá et sted, hvor han kunde vente at finde dem, hvis der overhovedet
var spor tilbage. Har der været runer her, má vi have lov at antage, at de pá Skonvigs tid var
helt bortskallede. Men der savnes ingen runer her; kArþi behover intet objekt, og netop ved
denne objektslose slutning bliver Avnslev-stenen en noje parallel til Flemlose 1: ‘satte sonner
efter’, som DR., dog med anden rekonstruktion, fremhæver.
Hvad man end kan sige om Skonvigs tegning, má man indromme, at den er ganske anskuelig,
idet den tydeligt viser, at stenen mangler et stykke i begge ender. Men skontWorm selvskriver,
at stenen er et fragment, tillader han alligevel sin formsnider at gengive stenen (fig. 40) uden
antydning af de brudflader, som Skonvig, omend barnligt, sá dog effektivt har tegnet. Nár
hertil kommer, at Worm ogsá her som ved Flemlose-stenen foran retter runen * til 4 to steder,
bliver snittets værdi som indskriftsdokument mere end tvivlsom, mens det har betydning for
forstáelsen af Worrns arbejdsmetode. Hans oversættelse lyder: Rudolfus tumulum fecit. Sasi
runicum lapidem posuit, d. e. Rolf gjorde (harþi = garþi) hojen. Sasse satte runestenen —
eller, hvis indskriften er ufuldstændig: Rudolfus Durus prostravit NN., d.e. Rolf den hárde
(harþi) dræbte (liuggede) NN., Sasse satte etc.
J