Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 41

39
í'ra o. 1685 til Resens atlas, udfort efter at stenen var fort til Kobenhavn, hvor den gik til grunde
ved bybranden 1728.
Skonvig: Præslen: Syv: Brunsmand:
. . . buruaftiraurka ruru aftirau?kt buru aítir aunka ruru aftirau?ka
[X gjorde denne] bro efter Y.
Skonvigs tegning synes at vise en naturlig istidsblok, livis kanter er delvis afsláet, sáledes at
indskriftens begyndelse er gáet med i lobet, og máske ogsá slutningen. En sammenligning mellem
de fire aftegninger gor det klart, at den tredie rune i navnet (hos Skonvig r) har været noget for-
vitret, idet de alle opfatter den forskelligt. Da det i ovrigt synes umuligt at fá en fornuftig navne-
form ud af ordet, selv med Skonvigs læsning, tor man máske antage, at der ogsá er forsvundet
runer lil slut. Selv om navnet ikke kan fastslás, synes der ingen grund til at betvivle, at buru
er ordet bro med indskudsvokal (som tarab, drap, pá Drsted-kvaderen, ligeledes Odense amt).
Worms snit (fig. 45) hviler helt pá Skonvig, men stenen er som sædvanlig ‘forbedret’, og her
levnes ingen tvivl om, at a er indskriftens sidste rune. Som supplement til Skonvigs stedsangivelsc
meddeler Worm (med præsteindberetningen som kilde), at ældre beboere fortæller, at stenen
havde stáet oprejst pá Alebæks nordlige bred, sáledes at bogstaverne vendte mod vest. Worm
oversætter: pons in honorem Eurka, d.e. bro efter E.
Her ender A. M. 366 íol.