Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 45

43
í'orbindelse med hele indskriftens forfuskede karakter viser, at runeristeren har inisforstáet sit
forlæg. Skonvig er klar over, at runeristeren barde have ristet to parallelle bistave, altsá o, sále-
des at læsningen blev nikolaos; han tager derfor ikke i betænkning at rette stil i indskriften
og gengive et normalt o. Det er det samme forhold, som fár Worm til at rette stil hos Skonvig
og korrigere * til + pá de foran behandlede Flemlose- og Avnslev-stene. En anden forklaring er
dog mulig, idet det kan tænkes, at Skonvig, da han i rentegningen kommer Lil de famose vinkel-
bistave, regner med, at det er ham selv, der har sjusket, og at indskriften i virkeligheden havde
en normal o-rune her.
Om Albert Holsts tegning, se kapitel 10.
Det er ikke let at genkende Skonvigs tegning i Worms snit, og dog har det ikke andrc i'orlæg
end Skonvig. Forklaringen pá de indforte ændringer er imidlertid ligetil: naturligvis kan en
kunstforstandig formsnider med respekt for sig selv ikke afkopiere Skonvigs barnlige biskoppe-
lige tegning. Den bliver pure kasseret, og en biskop, der kun har det til fælles med Skonvigs, at
det er en biskop, viser sig i træstokken (metalstokken). Lammet har han dog ikke turdet normali-
sere, blot bragt dets krop mere i overensstemmelse med zoologien; hornet — der er Skonvigs
misforstáelse af glorien — gentages og giver Worm anledning til at tale om »det hornede lam med
korset«.
Det var ikke at vente, at Worm skulde kunne klare denne indskrift pá det forhándenværende
grundlag, og da han samtidig beg'ynder læsningen et forkert sted, mátte udfaldet blive pauvert,
jfr. anm. 1 p. 42.
Abildgaards smukke tegning indeholder kun et par smáfejl: k i gæþi, w’et i wis og k i gæti;
kunstnerisk og sagligt er den langt bedre end en anonym, altfor sirlig blyantstegning fra 1867 i
Nationalmuseet (jfr. p. 240). Side B var, da den sidste tegning blev udfort, beskadiget, men
Magnus Petersens tilfojede korrektioner (og fotografiet) viser, at anonymens runegengivelse
ikke er præg'et af storre nojagtighed.
0STER ALLING-STENEN
Sdr. Hald hrd. Randers amt (Worm p. 288, DR. no. 109, Skonvig 1, 38).
Skonvigs tegning (fig. 51), der máler 9,7 cm i hojden (med doren), viser stenen Iiggende foran
doren til kirken. Skonvigs stenmál, 126 x 63 cm, svarer til E. M.s 139 x 80 cm; en sinule af toppen
var skjult ved Skonvigs besog, mens til gengæld liele stenens nederste del har været synlig.
E. M.s læsning:
: þurÍR : risþi
: stin : þani : aftin
: f a s t u 1 f : m i u k [ a ]
staiu - af[ti»]
Skonvigs afvigelser:
rasþia
m [ i u k a ]
Tliore rejste denne sten efter Fastulv Myge.