Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Side 46

44
Bortset fra de to overfledige extrabistave over s i risþi, det efterfolgende a og t i stin er
Skonvigs tegning rigtig. Worm tager da heller ikke hensyn til den sidste, og báde snit og text
har stin. Snittet har fejlagtigt ml (begyndelsen af tilnavnet, der pá Skonvigs tid var delvis
skjult), men Worms text har det rigtige mi . . . , som Skonvigs tegning dog ikke giver hjemmel
for. Formskærerens selvstændighed har som sædvanlig været af det onde; dels har han foroven
vist stenen som afbrudt og med helt forkert kontur, der levner betydelig plads efter tilnavnets
to forste bogstaver; ydermere lader han hánt om, at Skonvig har antydet stenens nedre, ube-
skrevne parti og skærer ogsá her stenen af som med en brudt linje.
Worm oversætter: Thoro lapidem hunc posuit in memoriam Fastulfi mi, d. e. T. rejste denne
sten efter F. mi.
Det er lærerigt for opfattelsen af Skonvig som runetegner at sammenligne hans gengivelse
med en anonym, farvelagt tegning fra 1858 i Nationalmuseet; denne mangler den ene lodrette
bistav i s i risþi, þ i þani ligner et omvendt u, aftin er blevet til aftir, s i fastulf er misfor-
stáet og i miuka gár m’s hovedstav op over cirklen, mens k kun tovende er opfattet; desuden er
proportionerne helt igennem gale, mest i sidste linje.
Derimod er R. H. Kruses sirlige, farvelagte tegning fra 1856 (jfr. p. 234), der her bringes som
fig. 53, betydelig bedre end Skonvigs, omend den har sá graverende en fejl som aftir for aftÍR.
Kruse har ogsá haft bedre betingelser end Skonvig, idet han fik stenen fjernet fra det udsatte
sted foran doren og anbragt ved siden af. Hans lapsus R for A i aftÍR má derfor forklares som
manglende opmærksomhed: han har ventet R — og har fundet det.
Magnus Petersens tegninger hos Thorsen og Wimmer er sá gode, som tegninger kan blive;
men de viser klart, at hvis Magnus Petersen leverede 10 tegninger af samme sten, vilde det blive
10 forskellige tegninger. De afvigelser, der er imellem tegningerne, er dog alle mer eller mindre
underordnede.
Hvad det optrukne fotografi (fig. 54) angár, er det næppe nodvendigt at gore opmærksom pá,
at det viser et optrukket fotografi, som dette ikke skal være. Runerne er trukket altfor kraftigt
op pá stenens af fodder glatslidte overflade; desuden ses der nog'le morke, udtværede skygger
uden om enkelte runer, især de overste i midtlinjen; det er fugtighed fra det vandudrorte konrog,
runerne er malet op med. Fotografen har altsá haft sá travlt, at han ikke engang har haft tid til
at vente, til denne fugtighed var torret bort. Hastværk er lastværk.
MAGNUS’ GRAVSTEN I FRAMLEV
Framlev hrd. Árhus amt (Leffler tav. IX, 47, Skonvig I, 40).
Af denne sten íindes to tegninger i A. M. 367 fok, den ene af Skonvig (fig. 55), den anden en
anonym blæktegning, der er indheftet som bl. 3 (fig. 56). Til sammenligning hidsættes Lofflers
tegning o. 1880 (fig. 57) til hans værk om danske gravstene fra middelalderen, samt E. M.s
optrukne foto 1947 (fig. 58) til et lignende værk (under udarbejdelse).
Ingen af de to forste tegninger kan gore krav pá betegnelsen mesterværk; den ene er mere