Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 49

HOBRO-STENEN 2
Hobro. Onsild hrd. Randers amt (Worm p. 281, DR. no. 127, Skonvig I, 46).
47
Skonvigs tegning (fig. 65) máler 11 cm; hans stenmál, 125,5 x 78 cm, svarer til E. M.s 152 x 100
og er ábenbart ret nojagtige, da stenen har haft nederste ende i jorden, mens bredden kan være
taget ret nær toppen.
E. M.s læsning:
: þurÍR : risþi : stin : þ^asi : aufti : karl : hin : kuþqa : fElaka : sin : harþ
a : kuþqan : trEk :
Skonvigs afvigelser:
stan - - guþqa -
- g u þ i a n
Thore rejste denne sten efter sin fælle, Karl den gode, en meget velbyrdig ‘dreng’.
Stenen indeholder den dag i dag en af de bedst bevarede runeindskrifter, hvad der burde
fremgá af det uoptrukne foto (fig. 68) — ved en fejl i billedunderskriften betegnet som optrnk-
ket — , hvor man tydeligt bemærker den helleristningsagtige huggeteknik, ikke med mejsel,
men med spidshammer (jfr. om runehugningsteknik i kapitlet om Arendt p. 225). Ikke desto
mindre har Skonvig fire fejl, een gang a for i, to gange g for k og een gang i for q, uden at det er
muligt at finde noget grundlag for disse fejl pá stenen. Der er ikke tvivl om, at i for % i guþian
(kn þ^an) er en sjuskefejl, idet Skonvig har overset de korte, langt fra hinanden siddende bistave
i 4'^t; de andre fejl kan komme ind under begrebet forventede former; sáledes venter Skonvig g
i gopr, og det er visst, at han meget ofte tegner formen stan, selv om indskrifterne har stin.
Worms snit (fig. 66) gengiver Skonvigs afskrift uden fejl, men med de sædvanlige normalise-
ringer, ogsá af stenens kontur. Ved tolkningen læser Worm A som y, fylaka og tryg og over-
sætter: Thoro lapidem hunc posuit Carolo bono comiti suo, diis bonis (exercitui) fido, d. e. T.
satte denne sten efter K. sin gode folgesvend, der var tro mod de gode guder (eller mod hæren).
Denne mærkelige tolkning af harda goðan dræng, der er nærmere omtalt i kapitlet om Worm (p.
125), taler stærkt om, hvilke sprogvanskeligheder Worm havde at kæmpe med.
Kruse læser stan ligesom Skonvig, og hans tegning har þqnsi, men i den tilsvarende text
skriver han, at runemesteren formentlig har forvexlet + med 4, »thi Tegnet er +«.
Jacob Kornerups tegning (fig. 67) har misopfattet óss-runen i þ^asi, mens Magnus Petersens
selvstændige tegning i Thorsens runeværk (no. 40) er fejlfri. — Om Hans Mejer, se kap. 13.
RANDERS-STENEN 1
Randers. Stovring hrd. Randers amt (Worm p. 278, DR. no. 115, Skonvig I, 48).
Skonvigs tegning (fig. 69), der viser stenen liggende, máler 11,5 cm; hans stenmál, 125,5 x 78,5
cm, svarer til E. M.s 120 x 67 cm. Hojdemálet kan godt være rigtigt, idet hele stenens fodende
efter tegningen má antages at have været synlig, mens toppen over indskriftsbuen var skjult;