Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 53

51
159 ffkan derimod give anledning til vidtloftig diskussion, báde med hensyn til principperne
og til enkelthederne; men herom henvises man til kapitlet om Skonvig p. 143 ff.
flIOBRO-STENEN 1
Hobro. Onsild hrd. Randers amt (Worm p. 279, DR. no. 126, Skonvig I, 51)
Skonvigs tegning (fig. 73), der er den eneste, som kendes af den nu forsvundne runesten, máler
12,3 cm.
Skonvigs læsning:
—s
Indre bue: þaraltin : rasþi : stin : þansi : aftir : aukuta
Ydre bue: ok : ingal : faþur : uart: kuþxxxxxnar
NN. rejste denne sten efter 0gote . . . fader . . .
Stenen er tegnet pá samme side som den foran behandlede Randers 1, men medens denne er
afbildet liggende, er Hobro-stenen tegnet i stáende stilling. Om dem begge hedder det imidler-
tid, at de »findes for en mands dor«, og disse ord kan ikke opfattes anderledes, end at de begge
har ligget i stenbroen foran en husdor, og den forskellige tegnemáde strider ikke mod denne
opfattelse. Lober man nemlig Skonvigs tegninger igennem, vil man opdage, at det er temmelig
tilfældigt, i hvilken stilling han gengiver sten, der ligger ned. Det afhænger nemlig af, hvorledes
lian selv stár i forhold til stenen. Gravsten tegner han snart liggende (Sundby I, 54), snart op-
rejst (Gesing I, 35). fTorup M (I, 63) er afbildet stáende, skont den ligger »for alterett«, Glenstrup
1 (I, 44) og Sjörup (I, 122) er begge liggende, men afbildes stáende. Nár stenen ikke ved angivelse
af jordsmon eller pá anden máde betegnes som liggende eller stáende, kan man ikke af tegningen
alene slutte sig til dens position, med mindre man som pá fTorup T (I, 58) eller Hjermind 1
(I, 60) kan se stenens underside. Og da Hobro 1 ikke er vist perspektivisk, og kun indskriftssiden
gengivet, má man af udtrykket »for en mands dor« slutte, at stenen er forefundet i liggende stil-
ling. Nár senere forskere1) derfor har antaget, at Skonvig har fundet stenen stáende ved en
mands dor, gár denne opfattelse tilbage pá Worms ord: fores civis cujusdam exornat.
Skonvig har altsá tegnet stenen, mens den lá i fortovet ligesom Randers 1; den sidste har han
tegnet, mens han selv stod ved dens hojre side, den forste er set fra fodenden. Inden vi kritisk gár
i lag med Skonvigs læsning, vil det være værd at lægge mærke til, at mens Randersstenens top
má opfattes som skjult, har Skonvig ved skravering pá toppen af Hobro-stenen angivet, at noget
af overfladen er afsláet, hvorved en del runer (ialt fem stave) er blevet læderet; dette maner til
den yderste forsigtighed, nár man ved, hvor usikker Skonvig er over for udslidte eller med-
tagne indskrifter, og man kan i dette som i tilsvarende tilfælde slá fast, at hvis det drejer sig om
lædering af ord, der sá at sige fremgár af sammenhængen, fx. stain þansi ell. lign. efter raisþi,
i sá tilfælde kan man — og dog stadig med forsigtighed — lide pá Skonvig; men drejer det sig
i) Wimmer: DRM. I p. CL [kendte ikke Skonvigs tegning), Lis Jacobsen, i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1040. p. 161.
4*