Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 56

54
sentens, har sikkert indeholdt den dodes navn i kortlinjen ved stenens liovedende, da skriftret-
ningen S?NE... gár imod den ovrige indskrift.
Selv om Skonvigs indskriftsgengivelse af de forvitrede tegn er meget mangelfuld, viser den dog,
at ordet efter morte má læses ades, og i sammenligning med Abildgaards og R. H. Kruses gen-
g'ivelser fejrer Skonvig rene triumfer. Abildgaard, der aftegner stenen i sin lommebog1) fra 1767,
opgiver helt ævred og nojes med at gengive korset og bogstaverne N E over det, og Kruses store,
smukke tegning2) fra 1852 har kun et hojst forvirret quisquis samt et par enkelte losrevne bog-
staver. Da stenen ikke har været udsat for slid siden Skonvigs tid, har de tre tegnere sikkert
stáet over for den samme opgave. Men belysningen og oplagtheden kan have været forskellig.
0STER BR0NÐERSLEV-STENEN
Borglum hrd. Hjorring amt (Worm p. 295, DR. no. 163, Skonvig I, 55).
Skonvigs tegning (fig. 80), der kun viser portalstenens3) ene side, máler 13,4 cm; hans stenmál,
241 x24 cm, svarer til E. M.s 144 x 27 cm.
E. M.s læsning:
Side A: kirkia : er : kriste : kænt : má’noin
Side B: suen : sun : germuhtá’r x til : misguhta | r
Kirken er viet Kristus til miskund for menneskene. Sven Germundson (lod kirken bygge).
Indskriften er meget dybt og klart indristet, og velbevaret. Skonvigs tegning af side A, der var
den eneste synlige, da han besogte stedet, er da ogsá fejlfri.
Worms formsnider folger Skonvig, men gengiver stenen perspektivisk (fig. 81) og' har forskudt
a- og n-bistavene i manom i forhold til hinanden.
Worm oversætter: Templum christianis est deputatum, d.e. kirken er tilkendt de kristne.
Worm skriver videre — hvad han ikke har fra Skonvig —■ at traditionen fortæller, at der har
været en anden sten, som ligeledes liavde indskrift, men at den ‘i vor tid’ var blevet indmuret,
sáledes at den beskrevne side var skjult. De to sten skulde som piller have flankeret indgangen til
kirken. Wimmer har sikkert ret, nár han (DRM. IV, 1 p. 162) opfatter denne meddelelse som
erindringen om stenens anden indskriftsside, der var skjult for Skonvig.
Skont indskriften er sá let læselig, at man skulde synes, det var vanskeligt at gengive den
forkert, er Magnus Petersens selvstændige tegning i Thorsens runeværk (no. 80) den forste kor-
rekte, til trods for at stenen har været tegnet for, bl.a. ogsá af Magnus Petersen (Stephens’ rune-
værk II, 659), men med fejl. Som fig. 82 hidsættes en smuk, men ikke korrekt tegning af den
anonymus, der tegnede alle stenene i det Oidnordiske Museums runehal (o. 1867) — jfr. Glen-
x) Notebog XIII bl. 51v, i Nationalmuseet. 3) Ifoige arkitekt G. G. Schultz har den siddet i præste-
2) Norrejyllands Mærkværdigheder II, mellem p. 8 og 9. doren [mundtlig meddelelsej.