Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 57

strup-st. fig. 63 —; bemærk suin for suen, kermuntar for germuntar, det lille r pá rund-
staven misforstáet.
fVREJLEV-STENEN
Borglum hrd. Hjorring amt (Worm p. 296, DR. no. 164, Skonvig I, 56).
Skonvigs tegning (fig. 84) den eneste autoptiske, der kendes af stenen, máler med pillen ca.
11 cm.
Skonvigs læsning:
. . . xiu • stainiifak • faa(þ)um • (e)inÍRloi(a) . . .
. . . (rejste?) sten (efter?) fa.......ner . . .
Tegningen lader os her, hvor vi savner kontrollerende gengivelser, sá temmelig i stikken.
men det er et sporgsmál, om fejlen er Skonvigs — stenens tilstand kan have været for ringe;
Imidlertid er det umuligt pá grundlag af tegningen at bestemme dels, hvorledes stenens form
har været, og dels til hvilken type indskriften har hort. Det kan have været en rullesten af Hvid-
bjerg-stenens type. Dog den omstændighed, at stenen har fundet anvendelse som fundament
for en af kirkens piller, kunde snarere tyde pá, at den har været af almindelig bautatype, med
flad ryg (og forside?) og en eventuel smallere indskriftside, som fx. Laurbjerg. Denne formod-
ning kan finde en bekræftelse i stavemáden stain med ai, som tyder pá, at indskriften senest er
af Efter-Jelling-type. Hvis dette er tilfældet, kunde man tænke sig, at indskriftens forste u var
sidste ruue i raisþu, ordet efter stain en form af præpositionen ‘efter’, mens faa(þ)um kunde
være et misforstáet faþur eller et egennavn, og nÍR kunde da være sidsteled af et subjekt eller
en apposition (sunÍR?) i mask. plur. Men dette kan kun blive lose hypoteser.
HILLERSLEV-STENEN
llillerslev hrd. Tisted amt (Worm p. 297, DR. no. 157, Skonvig I, 57).
Skonvigs tegning (fig. 86) máler 15,9 cm; hans stenmál, 188 x47 cm, svarer til Wimmers
182 x40 cm. Som den dag i dag sad stenen pá Skonvigs tid i kirketárnet i en brandstiges hojde.
Skont proportionerne er forkerte, má Skonvig dog have været stenen nær, da han ellers ikke kunde
liave set de smá runetegn; men stenen har efter hans læsning at domme været ligesá medtaget
som nu. Ved rentegningen har Skonvig benyttet lineal til rammelinjerne.
Worms snit (fig. 87) folger Skonvig, men intuitivt lader formsuideren ornamentikken fylde
fladen bedre ud (jfr. Magnus Petersens tegning fig. 88). Nogen oversættelse forsoger Worm ikke.