Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 61

fTORUP-STENEN M.
Middelsom hrd. Viborg amt (Worrn p. 303, DR. no. 90, Skonvig I, 63).
59
Skonvigs tegning (fig. 97) er 13,7 cm hoj. Peder Syv og Johan Brunsmand har aftegnet stenen
o. 1685, da den lá pá Trinitatis kirkegárd1); men da var kun nogle fá runer bevaret pá den
nedre ende.
Skonvigs læsning:
qsgutr : uiþa : sun : kims : mantr
suins : risþi : stin : þ . . . ^fl : (b)ruþu . . .
Asgot Yides son, Svens . . . mand, rejste denne sten efter Broder.
Stenen har ábenbart haft en ret plan overflade, eftersom den er blevet anvendt som gulvflise
i kirkens kor. Bortset fra at den har været slidt af fodders trin (þ . . .), har den manglet et stykke
forneden; efter runernes forlob i linje 2 kan det dog ikke være meget, der er forsvundet; det
er derfor sandsynligt, at indskriften har endt med ordet broder, som altsá bor opfattes som egen-
navn. Til samme resultat er DR. kommet pá syntaktisk grundlag. Hvorledes stenens form egent-
lig har været, fremgár ikke klart af tegningen; men det ligger nær at forestille sig den beslægtet
med 145 Ferslevl. Uden sammenligningsgrundlag er det ikke let at bedomme Skonvigs nojag-
tighed i gengivelsen af denne slidte indskrift; hvad de to ansur-runer, i rejsernavnet og i
^ft, angár, kunde det se ud, som om Skonvig liavde forsogt at gengive en individuel form, men
sandheden er nok, at han i rentegningen har ladet bistavene lobe den forkerte vej; hvordan det
nu forholder sig med dette, er der imidlertid to oplagte fejl i tegningen, den ene qjl for ^ft,
den anden kims. Hvad der har stáet i stedet for kims, bliver næppe nogensinde oplyst, da
indskriften sikkert er gáet til grunde ved Kobenhavns brand 1728. I DR. nævnes mulighederne
kunsmantr og laksmantr, slægtning og fælle.
Worm snit (fig. 98) er en overordentlig slet gengivelse af Skonvigs tegning; stenen ligner
nærmest en planke, der er lige afskáret i begge ender, og formsnideren har intet forsog gjort
pá at vise, at her er tale om et brudstykke. Runerne er rigtigt kopieret undtagen det forste q, der
er blevet til et f (hvad Worm dog ikke tager hensyn til i sin tolkning), og Skonvigs fejlagtige 1
i ^fl er (af Worm) rettet til t2). Worm tolker: Osguterus Albus Chimi filius, miles Svenonis, lapi-
dem hunc posuit fratri, d.e. Osgut Hvide, C.s son, Svens (tro) mand, rejste denne sten efter sin
broder. Worm opkaster sporgsmálet, om ikke Sven er identisk med kong Sven Tveskæg.
GUNDERUP-STENEN 2
Fleskum hrd. Álborg amt (Worm p. 316, DR. no. 144, Skonvig 1, 64).
Skonvigs tegning (fig. 99), der viser stenen liggende, máler ca. 13,5 cm; hans stenmál, 220 x40
cm, svarer til E. M.s 225 x97 cm. Den store forskel i bredden skyldes — som ogsá angivet pá
Skonvigs tegning — at en stor del af bredden var skjult i jorden, da Skonvig tegnede.
■*) .Ifr. APhScand. IX. 1934. p. 203, 217. t\ Denne passus er udeladt i den trykte text, hvor den var
2) I Worms manuskript stár: + ^ T lego addito ad t blevet overi'Iodig, efter at rettelsen var foretaget i snit-
ductu unico, d. e. jeg læser tf'T, idet jeg fojer en streg til tet.