Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Side 82

80
E. M.s læsning:
: hiar : (lig)ær : ennar : arnbiornar : sun : guþ
Skonvigs afvigelser:
heer liger
Her ligger Ennar Arnbjorns son. Gud [nl. hjælpe hans sjæl, ell. lign.].
k u þ e n
Skonvig har her med lidet held forsogt sig som emendator; han har ikke kunnet fá mening i
indskriftens sidste ord, der má opfattes som en forkortet guds- eller sjæleformel, og tilfojer der-
for runerne — en, hvorved meningen forandres til Ennar Arnbjorns son den gode, hvis man
overlegent ser bort fra, at ‘goþen’ stár i akkusativ. Det er slutrammestregen, Skonvig har læst
som e, men n’et er skabt af hans fantasi, thi stenen er ganske glat her; der er intet spor af nogen
rune, ej lieller af nogen fure. Altsá atter en af Skonvigs »filologiske« læsninger.
Naiv som hans tegning er, viser den dog, at indskriften lober pá stenens kantside, idet den fra
kladdeskitsen har bibeholdt det bagudskránende perspektiv pá stenens (heraldisk) hojre side;
men Skonvigs text (I, 104) viser ogsá, at han har glemt det, da han tegnede skitsen rent, idet
han udtrykkelig siger, at liljen og bogstaverne findes pá sanime side. Ikke desto mindre má
snittet (fig. 151) siges at være en overordentlig dristig fantasi, idet formskæreren konstruerer en
stenkontur uden om runerammen, bvorved den glatte, rundbuede stcn, der har været gavlsten
for en liggende gravsten1), ganske forandrer karakter. Snittet bliver herved et skoleexempel pá
formsniderens suverænitet over for forlægget.
Worms læsning og tolkning2) kunde ikke, med det foreliggende materiale, blive anderledes,
skont man vel kunde have ventet, at akkusativformen »guden« vilde have givet anledning til
kommentar.
Worm har haft en anden kilde ved siden af Skonvig, idet han (til slut) skriver: Jeg har just
fáet at vide, at der i Holm sogn har været et kapel for den hellige Nicolaus; til dette var knyttet
en nærliggende helligkilde, viet samme helgen. Her fandt stedets præst stenen, som han tog hjem
og anvendte i sit hus. Meddeleren er sikkert Torben Hasebard (p. 111), der 1627 havde sendt
Worm meddelelse om hallandskc antikviteter (Epist. 374); men hvis IJasebard, hvad man
skulde tro, ogsá har sendt Worm en afskrift af runerne, har de i alt fald ikke givet Worm grund
til ændringer i læsningen.
Præsteindberetningen, der er fra 1624, opgiver navnet pá den bonde, der omtales af Skonvig,
og beretter, at stenen er taget fra kirkegárdsdiget.
fLISTERBY-TRALLEVÆRK
Medelstads lird. Blekinge (Worm p. 218, DR. no. 362, Skonvig I, 105).
Ifolge Skonvigs tegning (fig. 154) má runerne pá det forsvundne gitterværk læses:
i) Denne gravsten, der indeholder samme ornamentik 2) Hic jacet Ennarus Arnbiorni filius bonus, d. e. her
som gavlstenen, er genfundet, se E. Salvén: Vár Bygd. ligger E. A.’s gode son.
1939. p. 71 f., jfr. DR. sp. 594.