Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 87

85
auk þurstin er den samme: den vanskeligt læselige indskrift, sikre huggespor hist og her, for-
virrende furer, iveren stiger som ved losningen af en interessant kryds-og-tværs opgave, det
objektive og koligt vurderende trænges i baggrunden, og resultatet bliver da — al den gode vilje
til trods — en gal læsning.
Bertel Knudsen har sikkert ikke kendt Hyby-stenen, som forst blev udgravet af præsten 1624.
Dennes læsning er af samme art som Skonvigs.
Der er næppe heller grund til at antage, at Torben Hasebard (jfr. p. 110) nogensinde náede at
se stenen og meddele Worm sine iagttagelser, selv om Worm i et brev 1626 (Epist. 374) anmodede
ham om at se pá den: Stenen ved Vismerlöff, skriver han, synes i hoj grad værdig til en nojere
undersogelse, da andre [o: præsteindberetningen] har skrevet, at den har flere bogstaver pá ost-
siden og har berettet, at nordsiden overhovedet ingen indskrift har. Jeg beder dig, hvis du engang
kommer derhen, at ofre den nogen umage; thi den horer ikke til de helt almindelige indskrifter.
Formsnideren (vistnok samme hánd som foregáende) folger (jfr. fig. 169) Skonvig, dog uden at
tage hensyn til hans tydelige anvisninger af skriftens forlob over toppen; hjorten tegnes naturlig-
vis i overensstemmelse med kunstens krav1); der er ingen fejl i runegengivelsen.
At Worm fár noget helt forkert ud af Skonvigs læsning, kan ingen fortænke ham i; hans
oversættelse lyder: Regis amicus Holi Thoro signum hoc erexit in memoriam regis Gormonis,
d.e. kongens ven H. Th. rejste dette mærke efter kong Gorm.
SKÁRBY-STENEN 1
Ljunits hrd. Skáne (Worm p. 183, DR. no. 280, Skonvig I, 119).
Skonvigs tegning (fig. 172) máler ca. 12 cm; hans stenmál, 188 x 95 cm, svarer til E. M.s 240 x
130 cm og er altsá meget fejlagtige.
E. M.s læsning:
x kaulfR x auk x autin x þan x sautu x stain x þans(i) x aftÍR x tuma x
bruþur x sia x
i(R)ati x ku | þis x snab | n x
Skonvigs afvigelser:
galt^ : - : - : - : - : - : - : - : tumi :
sin (tværlinjerne ikke læsl).
Kalv og Aute de satte denne sten efter deres broder Tomme, som ejede Gusnava.
Mens man kan tilgive Skonvig de par fejl, han har i indskriftsgengivelsen, og bære over med,
at han ikke har kunnet klare tværlinjerne, hvis rette læsning ikke lykkedes for E. M. trods kun-
*) Worm bemærker hertil (Monumenta p. 206): Man
vil her se, at formskæreren (sculptor) har gjort hjorten
mere kunstnerisk, end den er pá selve stenen.