Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 91

89
HUNNESTAD-MONUMENTET
Skárby sn. Ljunits hrd. Skáne (Worm p. 187, DR. no. 282—86, Skonvig 1, 126 II, 139).
Skonvigs tegning af monumentet (fig. 181) fylder et helt blad i 369 fol. Hans og E. M.s mál pá
de tre bevarede sten er: 1. 188 x 126 cm over for 153 x 170 cm, 2. 188 x 188 cm over for 109 x 114
cm, 3. 188 x94 cm over for 179 x 106 cm, altsá med store uoverensstemmelser.
E. M.s læsning af no. 1:
x ^sburn x au(k) x tumi x þaÍR x sautu x stain x þansi x a(f)[t]ÍR x rui
x auk x laikfruþ x sunu x kuna x han[t]an x
Skonvigs afvigelser:
lai(g)fruþ :
: kunu :
E. M.s læsning af no. 2:
x ^sburn x snti x stain x þansi x aftÍR x tuma x sun x kuna x
hantaR x
Skonvigs afvigelser:
asburn sati - -
(mangler)
1. Esbern og Tomme de satte denne sten efter Gunne Hánds sonner, Ro og Legfrod.
2. Esbern satte denne sten efter Gunne Hánds son, Tomme.
Skonvigs tegning er som sædvanlig yderst naiv, og atter her (som ved Skárby-st. foran) er der
lejlighed til at undres over hans totale mangel pá opfattelsesevne, nár det gælder billedfremstil-
ling og ornamentik: den ulveridende Hyrrokkin er pá hans no. 4 blevet til et ‘váben’, en spids
hat over et stavær, hvorunder han har angivet en stjerne, stenen med loven og masken (som
Sjöborg opfattede som et udyr, der opæder et ormebo) ligeledes, mens han overhovedet ikke har
set (eller opfattet) ‘det store dyr’. En gáde for sig er det, hvoríor oxemanden er tegnet spejlvendt.
Indskrifterne er ikke dárligt truffet, bortset fra den ensidige a-rune og den dobbelte R-rune samt
to-punkt-skilletegnene pá no 1; pá no. 2 har Skonvig imidlertid ikke blot udeladt indskriftens
sidste ord, men han har heller ikke set korset. Ordet stár den dag i dag sá dybt og klart ind-
hugget, at selv den storste umulius ikke kan undgá at se dem, og selv om korset er noget svagere
indristet, er ogsá det velbevaret. Er der tale om sjuskeri under rentegningen?
Vender vi os til Worm, finder vi, at han — som ved Jelling-prospektet — har kasseret Skon-
vigs tegning til fordel for en anden, der kunstnerisk stár langt over Skonvigs produkt og gennein-
gáende er nojagtigere i gengivelsen af runerne; pá no. 1 har den nye tegning dog et par fejl, som
Skonvig har undgáet, nl. tuma for tumi og autaR for aftÍR ; men skilletegnene er rigtigt gen-
givet som smá kryds, og q-runen i ^sburn vender rigtigt. Sten no. 2 er rigtigt gengivet pá den