Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Side 100

98
tor betegnes som egentlige mindestene; deres funktion má antages at have været af magisk
art, hvorledes denne sá end har været. Pá Gummarp-stenen synes magien klar, idet stenen har
skullet give rigdom til et eller andet eller til en eller anden — om levende eller dod véd vi ikke.
Hvorom alting er, skal der imidlertid stærkere grunde end de anforte til at omstode den pá
grundlag af Skonvig (og Syv) givne tolkning:
Hádulv (nom. cil. akk.) — satte tre stave f f f
GÁRDSTÁNGA-STENEN 1
Frosta hrd. Skánc (Worin p. 169, DR. no. 329, Skonvig I, 144).
Skonvigs tegning (fig. 202), der gengiver stenen liggende, máler 14 cm; hans stenhojde, 220
cm, svarer til E. M.s 218 cm og er altsá — blandt skánske stenmál — mærkelig nojagtig.
E. M.s læsning:
: þulfR : uk : ulfR : risþu : stiníj : þise : uften : ^smut : liba : felaga : sin :
Skonvigs afvigelser:
- - - - þisi uftin - filaga
Wimmers afvigelser i DRM.: þisi llftÍR f i 1 a k a
Tholv og Ulv rejste disse stene efter deres fælle Asmund Lippe.
Undtagelsesvis er Wimmers læsefejl liidsat for at vise, hvor god Skonvigs læsning er: han har
overset tre punkter (i de stungne runer), Wimmer fire.
Snittet (fig. 203) folger Skonvig og liar ogsá gengivet stenen liggende, men stenkonturen
er blevet ganske ukarakteristisk, og i runegengivelsen er der to fejl: ristu for risþu og
filaka for Skonvigs filaga; cirklen pá m-staven er mere unojagtig end pá Skonvigs tegning.
Worm har selv undersogt denne indskrift (p. 117), men livad enten rettelserne hidrorer fra
denne undersogelse, fra Bertel Knudsens manuskript eller ligefrem fra formskæreren (dette kan
dog ikke gælde ristu for risþu), tjener de ikke Worm til ære; thi de er alle gale. De nojagtigere
oplysninger om stenens tidligere og daværende plads kan stamme fra meddelelser, Worm har
fáet pá stedet, men skyldes dog snarere den lokalkendte Bertel Knudsen, hvorimod Worms for-
argelse over stenens plads pá en modding utvivlsomt skyldes selvsyn; ja, han har ikke fáet luft
nok for sin forargelse i manuskriptet, for i den trykte text forestiller han sig yderligere i fem
linjer, hvor prægtig stenen har set ud pá sin hoj. Hans oversættelse lyder: Dulfr et Ulfr (Vulf-
gangus) lapidem hunc posuerunt Osmuto vitæ suæ socio, d.e. D. og U. rejste denne sten efter 0.,
deres livledsager. Denne mærkelige oversættelse kommer Worm til gennem sin opfattelse af