Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 103

101
Skonvigs afskrift er i det hele god; men hvorfra han har det famose arf, hvormed han slutter
indskriften, er en gáde; det er bl. a. det, der forleder Worm til at sammenstille Uppákra-stenen
med Strö-stenene, som han tolker som mindestene over slægten Thotts stamfader (p. 94).
Træsnittet (fig. 214) er skáret til den allerede oftere nævnte afhandling af Worm 1628 Tulshoi
etc. (sml. Strö-monumentet) og folger Skonvig betydelig nojagtigere end dcn senere formskærer;
báde stenkonturer og runer er trofast gengivet.
Worm har foruden Skonvig haft en anden hjemmelsmand, der ikke er identisk med stedets
præst, Hans Hansen, som 1624 sendte en noget hjælpelos afskrift af runerne i sin indberetning
Lil kancelliet. Det er Torben Hasebard, hvis tegning af stenen er gengivet pá det kobberstukne
litelblad til Fasti Danici 1626 (p. 111), og formentlig ogsá Bertel Knudsen. Fra Hasebard har
Worm ogsá fáet de fra Skonvig afvigende mál, 2 x U/4 alen, og fra Knudsen formentlig de nærmere
stedsangivelser: i selve markskellet. Worms oversættelse lyder (idet han ligesom præsteindberet-
ningen, der kan være inspireret af Knudsen, begynder med aftirt): fn honorem fratris sui Tyconis
saxum hoc erigi curavit Nafni fuit autem verus Toronis hæres, d.e. efter sin broder T. lod N, rejse
denne sten; men han var Tors (tuþr) sande arving (sml. Strö).
VALKÁRRA-STENEN
Torna hrd. Skáne (Worm p. 144, DR. no. 317, Skonvig I, 154).
Skonvigs tegning (fig. 217) máler 9, 5 cm; hans stenmál, 157 x 126 cm, svarer til E. M.s 173 x
ca. 135.
E. M.s læsning:
• tufa : risþi : stina : þisi : uftin : kamal : buta : sin : uk : qsur
:sun:hs:
Skonvigs afvigelser:
(de to sidste ord mangler).
gamai
Worms snit:
táufa risþi : stanif : þisia : uftÍR : gamai : buta : sin : uk : g.sur
Tove rejste disse stene efter sin husbond Gammel og [o: i forening med j hans son Asser (eller:
efter Gammel og hans [men ikke hendesj son A..).
Snittet hos Worm (fig. 218) hviler ikke alene pá Skonvigs tegning; dets fire forste ord:
taufa risþi : stanq : þisia er inspireret andetstedsfra, og i den trykte text er der stedsopgivel-
ser, som ikke findes hos Skonvig. Báde Worms brev til Torben Hasebard 1626 (Epist. 373) og et
blik pá Simon de Pas’ kobberstukne titelblad til Fasti Danici fra samme ár viser, at den anden
kilde er Hasebard (jfr. p. 110f.). Fra Skonvig har Worm imidlertid beholdt læsningen gamai.
Kobberstikket har kun indskriftens forste syv ord:
■'—s
taufa : risþi : stan^ : þisia : uftÍR : kamai : buta