Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 105

103
viser den fælles ornamentik med sikkerhed. Men i runegengivelsen er der store og mærkelige for-
skelle: mens Skonvig har et misfoster af et s i risa, formen staina og kun gennemstregede a-
og n-runer samt eet-punkt-skilletegn, har Worms snit et normalt s i risa, formen stin, lutter
ensidige a- og n-runer i venstre linje, eet ensidigt a og n i hojre runelinje, spejlvendt o-rune i
g o þ a og endelig to-punkt-skille. Sá store fnheder i forhold til forlægget kan ikke skyldes formskæ-
reren. Worm má helt have ændret runetexten, men pá hvilket grundlag liolder han hemmeligt
for læseren. Sandsynligvis har han haft et andet forlæg at holde sig til, men at hans revision er
inkonsekvent, viser bibeholdelsen af de gennemstregede runer i hojre linje; nár hertil kommer,
at de former, de ensidige a- og n-runer har pá snittet, er typiske for »bog«-runer, kan sagen for-
modentlig næppe forklares anderledes — med Valkárra-stenen in mente -—, end at vi her stár
over for et extremt exempel pá Worms uheldige kontamination af sine kilder.
Worm oversætter: Tucho lapidem poni curavit ... uxori optimæ Gurderi hæredi, d.e. T. lod
rejse denne sten ... efter X., den bedste hustru, G.s arving.
FUGLIE-STENEN 1
Skytts hrd. Skánc (Worm p. 202, DR. no. 259, Skonvig I, 158).
Skonvigs tegning (fig. 222) máler ca. 16,5 cm med hoj; hans stenmál, 157 x 63 cm, svarer til
E. M.s 113 x 63 cm.
E. M.s læsning:
i autr i risþi i stin i þ^nsi '
' auftÍR ' auþa ' bruþur '
' s i n ' h a n ' u a r þ ' t a u þ r '
' ^ ' kutlati ' kuþ ' hialbi > ha( n) s ' sil
Skonvigs afvigelser:
- : - :þiasi
auftur : faþur
- : : saunu : fu(a)
gutiati : guþ : hialpi : - :sall
tínd rejste denne sten efter sin broder tíde; han fandt doden pá Gotland. Gud hjælpe hans sjæl.
Flere runer er forvitrede og udflisede, enkelte steder (som i auþa) er hvert huggespor forsvun-
det og runerne kun kendelige, fordi stenen har en lysere farve, hvor runestavene har været.
Skonvig har ikke kunnet klare dette sted, der sandsynligvis har været i samme tilstand den-
gang som nu. Heller ikke Wimmer har læst navnet rigtigt. þiasi er sikkert Skonvigs skrivebords-
fejl for þinsi.
Snittet (fig. 223) folger Skonvig, men gor hojen, der allerede ])á Skonvigs tegning er altfor
lille i forhold til den ubetydelige sten, endnu mindre. Endvidere pynter snideren sá meget pá
runebándene, at de bliver forkerte. Folgende afvigelser fra Skonvig noteres: saunu : fu er
rettet til saunu : su ; i kuþ er k’s punkt glemt. Den forste afvigelse skyldes Worm, der skriver:
saunufuq (Skonvigs tegning har saunufua) bor læses sun. Det er sikkert fra Bertel Knudsen,
Worm har sin oplysning i indledningen til stenen, at der nær kirken findes tre smukke hoje, og
at runestenen stár pá den storste og hojeste af dem; men nogen indflydelse pá læsningen synes