Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 108

Kapitel 4
OLE WORM, TORBEN IIASEBARD OG BERTEL KNUDSEN (AQVILONIUS)
»Skal alle Runebogstaver skrevne eller i Steen, heele eller Stykker, eller Træ udhugne, eller
paa Metalbelter, og saadanne opsoges, og med Antegnelser hvor de ere at finde, og en rigtig
nojagtig Afskrift af dennem hid forskikkes, og kan Lineamenta med Kride paa Stenene bedst
drages og siden aftegnes, og Provsterne og Præsterne forelægges med al Flid strax derom at for-
fare, og endelig Beskeden til Bisperne fremskikke, som strax skal det udi Cancelliet indskikke«.
Dette er punkt 3 i det forste runologiske manifest i Danmark, ja, overhovedet, Christian IV’s
reskript af 11. Aug. 1622 til bisperne udi Danmark og Norge1), og med det tager det runologiske
studium her i landet sin egentlige begyndelse efter en storre skala. Pá denne máde sogte den da
34árige Ole Worm, thi ham er det, der sammen med den lærde kansler, Christian Friis til Krage-
rup, har inspireret reskriptet og sikkert givet udkast dertil, at skaffe sig underretning om, hvor
mange runemindesmærker der fandtes og hvor.
Indledningen til runestudiet overhovedet er imidlertid en menneskealder ældre. 1586 lod
nemlig lensmanden pá Koldinghus, Caspar Markdanner, en afskrift af runeindskrifterne pá de
to Jelling-stene male pá en gylden tavle og ophænge i Jelling kirke til minde om, at han dette
ár havde ladet den store Jelling-sten udgrave, hæve og rense, sá dens indskrift- og billedsider
atter kom for dagens lys.
Som pávist p. 71 gár alle de tidligste gengivelser af disse to runeindskrifter tilbage pá Mark-
danners »gyldne tavle«. Vigtigst er Henrik Rantzaus prospekt af Jelling-monumentet fra 1591,
udgivet i Peter Lindebergs Commentarii rerum memorabilium in Europa ab anno octuagesimo
sexto etc. Hamborg 1591, med runealfabetet og de to indskrifter udskrevet med runer og med
oversættelse under hvert ord. Fra dette prospektstammer gengivelserne af runealfabetet og Jelling-
indskrifterne báde hos Bonaventura Vulcanius, en lærd hollænder, som 1597 udgav et skrift De
literis et lingua Getarum siue Gothorum, der ogsá indeholder en afskrift af Tryggevælde-stenens
runer (som Vulcanius havde fáet af Arild Huitfeld), samt Jelling-indskrifterne i Johan Bures
nedenfor nævnte folioværk.
Af betydning for Worms forste runestudier har den svenske forsker Johan Bures tidligste
arbejder været. Allerede 1593 havde denne lært sig kunsten at læse runer2), og 1599 udgav han
sin store, kobberstukne foliotavle: Runakánslanás Lárá-span, det forste runologiske værk, der
har set dagens lys, og som 1611 efterfulgtes af Runa ABC Boken (16 pp.) og 1624 af Monumenta
Sveo-Gothica hactenus exsculpta, af samme forfatter.
9 Trykt hos E. C. Werlauff: Ole Worms Fortienester 2) Elisabeth Svárdström: Johannes Bureus’ arbeten om
af det nordiske Oldstudium. En Undersegelse, i Nord. svenska runinskrifter, i Kungl. Vitterhets Hist. och Anti-
Tidskr. f. Oldkynd. I. 1832. p. 288 ff. qvitets Akademiens Handlingar. 1936. Dei 42:3,