Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 114

112
meget mere fra Hasebard, end der alt er os bekendt1), eftersom Hasebard ikke er nævnt i fortalen
til Monumenta, hvor Worm takker sine hovedmedhjælpere, ogsá Bertel Knudsen. I ovrigt er det
páfaldende, at hans navn ikke er omtalt under Valkárra, hvor Worm anvender báde hans tegning
og hans læsning! Hans bidrag har altsá ikke været sá stort, at Worm har fundet ham værdig til
navns nævnelse. Selv Laurids Bording (p. 179), der kun leverede Worm sex tegninger (Læ-
borg, Fovling, Landerupense I—II, Vamdrup 1—2) nævnes jo, omend ikke i fortalen, som var
trykt pá det tidspunkt, Bordings bidrag kom.
Báde af denne grund og af kvalitetsmæssige tor man derfor frakende Hasebard faderskabet
til de to udmærkede skánske tegninger, der erstattede Skonvigs naive, nemlig Skárby 1 (p. 85
I, fig. 173), som var Worm i hænde endnu, mens han arbejdede pá sit manuskript til Monumenta,
og Hunnestad-prospektet (p. 89, I, fig. 182), som Worm forst modtog efter manuskriptets fuld-
endelse, dvs. efter 1632.
I modsætning til Bertel Knudsen, der kun exciperede og antegnede indskrifterne, har Hasebard
aftegnet bádc sten og indskrift og dertil ábenbart givet en god descriptio; men det har skortet
pá udenværker som stednavne, sagn og topografi, og derfor er det naturligt at tilskrive Bertel
Knudsen de topografiske oplysninger, hvormed Worm — endnu i sit manuskript — supplerede
Skonvigs text; endvidere má de afvigende meninger om læsning og tydning, som forekommer et
]>ar gange, være Bertel Knudsens.
Bertel Knudsen foretog, som omtalt, 1623 en runerejse i Skáne (og sandsynligvis ogsá i Halland
og Blekinge), og denne rejses resultat blev et manuskript, der kom Worm i hænde. For Skánes
vedkommende er rejsen pletvis bekræftet gennem præsteindberetninger, hvor det under Tullstorp,
ÖVemmenhög, fÖHoby, og Strö-monumentet nævnes, at Knudsen har kopieret indskrifterne;
ved andre indskrifter spores provstens besog i de ovennævnte topografiske og palæografiske be-
mærkninger. Det var da at vente, at der skulde være ikke sá fá anmærkninger eller rettelser til
Skonvigs tegninger, da disse langtfra er fejlfrie. Men det er ikke tilfældet. Under ÖVemmenhög
anforer Worm ganske vist i tilknytning til Skonvigs læsning, at ‘andre’ i stedet for (Skonvigs
forkerte) bruþu læser bruþin og i stedet for (det ligeledes gale) rusa læser uuisi (der stár busa);
og under fÖHoby horer vi, at ‘nog'le’ for (Skonvigs rigtige) famuli læser famula og for (Skon-
vigs rigtige) benedikti læser bænædikta. Under Hunnestad-monumentet, med hvis tegning
Knudsen intet kan have haft at gore, nævner Worm, at ‘nogle’ tolker þansi som dysse eller hoj,
utvivlsomt ogsá den lærde provst.
Men hvor er alle de andre rettelser til Skonvigs virkelig gale læsninger? Tag den smukke og
endnu i dag tydelige St. Köpinge-st. (p. 91), hvis indskriftsgengivelse horer til Skonvigs usleste
præstationer: der foreligger ikke een rettelse fra Bertel Knudsens manuskript. Eller hvorfor har
Worms manuskript ikke det sidste ord (hantaR) pá Hunnestad 2 (p. 89), som ikke findes pá
Skonvigs tegning? har Bertel Knudsen heller ikke set det? Hvorfor gengiver Worm Skonvigs
forkerte former pá Bjáresjö 2 (p. 83) qhki (for ^aki), saiti (for sati) og truk (for trak),
nár supplerende stedsangivelser og sagn til Skonvigs beretning rober Knndsens besog? Havde
denne da de samme fejl? eller var hans læsning værre? Det turde i alt fald være givet, at to af
!) Nár Hasebard har aftegnet Strö 2, har han naturlig- have fáet Adam van Diirens indskrift pá Lunds domkirke
vis taget den forste Strö-sten med. Desuden kan Worm (Monumenta p. 144) fra ham.