Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 121

119
Worms oversættelse, der má regnes til hans uheldigere, bl.a. fordi han begynder med side C og
fortsætter med overste linje pá A (auk skaiþ etc.), lvder: Ego dictus Tregi, ego tumulum hunc
feci, ego sepimento cinxi hunc tumulum cinctum. Ragnilta soror Ulfi saxa posuit, uxor Ulfvilda
terram exaggeravit, testis est Bisfair. Qvisqve pro modulo. Tres igitur fuimus saxei tumuli
fabricatores, d.e. Jeg hedder T., jeg gjorde denne hoj, jeg omgav denne hoj med en indhegning.
R., soster til U. satte stenene, hustruen U. opkastede jorden, vidne er B. Enhver i forhold til sine
evner. Vi var altsá tre ophavsmænd til stenhojen.
Den, der vil kritisere Worms læsning af runerne, má erindre, at Worm ikke havde den uvurder-
lige hjælp, det er, at forstá indskriftens indhold. For at give den bedst mulige baggrund for Worms
bedrift hidsættes M. F. Arendts læsning fra 1807. Denne overordentlig nojagtige aftegner forstod
noget mere af indskriften end Worm. Alligevel tor man nok sige, at det er Worm, der stár med
palmerne i hænderne, hvad læsningen angár (jfr. p. 214 ff.).
Det er værd at lægge mærke til, at Worm har iagttaget de firkantede former pá m-runerne
pá den anden side angiver han flere gange ensidige a-runer (1) for gennemstregede (4). Skilletegn
har han ikke medtaget, og der er ingen málopgivelser. Det grove træsnit er ikke skáret af den
snider, der har leveret hovedmassen af illustrationerne i Monumenta Danica.
Vordingborg-stenen (Worm p. 117, DR. no. 221), jfr. Worms snit p. 163.
E. M.s læsning:
U
SideA: karþi þiauþuir
SideB: aft aþisl (u)marutrkau
Wimmers læsning:
karþi þiauþu~ui
aft aþisl fika rutr þau
Thodver (ell. Thodvi) gjorde
(mindesmærket) efter Adils .
Efter Adils fige gjorde
Rud dette vi i Ty.
Worms læsning:
Side A: karþi þiahiþu
SideB: afta þisa lokar tr kau
Worms oversættelse (begynder ligesom Wimmers med B): Q.via leges disæ magno in precio esse
convenit, huc qverelæ adferandæ, d.e. Efterdi disens love bor holdes i den storste hævd, bor
kæremál bringes hid.
Man kan ikke bebrejde Worm, at han ikke har kunnet klare denne vanskelige indskrift, hvis
rette læsning end ikke lykkedes for Wimmer, og hvis indhold endnu delvis er en gáde. En af
vanskelighederne ved denne grundthuggede indskrift er ligheden mellem r- og u-runerne.
Alsled-stenen, Soro amt, (Worm p. 130, DR. no. 237), jfr. Worms snit p. 163. Worm1) fandt
stenen i kirkens sondre vábenhus, delvis dækket af gulvets brolægning, som han lod fjerne for
nojagtigere at kunne aftegne runerne. Han máler stenen, der var synlig i hele sin længde, til 3
0 Se Anders Bæksteds oversættelse af Worms text i AarbSoro XXVII. 1939. p. 10 ff.