Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 131

129
udkommet i Kobenhavn 1633. Dette ár udkom et latinsk sorgedigt, forfattet af den daværende
feltpræst (lejrpræst) i Arnhem, senere præst i Glogau, Rasmus Willich1), over den unge prins Ulrik,
der dette ár blev dræbt af en forræderisk kejserlig soldat under felttoget i Tyskland, »effter gode
Velb. Mends begiering siden fordanskett aff J. A. Schonvigio«. Begyndelsen lyder:
O Dod, Heu Krig
Din Vredis Brod vddrager
Mod Konger Rig,
Oc Forster jeg beklager,
Forst Uldrichs Blod
Aff Konglig Roed,
Raaber mod Himmelen klare
Hielp Dommer ret,
Oc ey forgæt,
Dem straffe aabenbare etc,2).
Med denne oversættelse, der vel ikke rober de storste poetiske evner, men pá den anden side
ved sin selvstændige metrik ikke tyder pá ukyndighed i datidens poetiske udtryksform og sam-
tidig viser en mand, der ikke har glemt sin latin, gik Skonvig over i litteraturen. Som oversætter
blev han opfort i Nyerups og Krafts Litteraturlexicon 1820, og det hedder om ham, at han
»udentvil er den Feltpræst Schonvig, der i Fortalen til Worms Monumenter roses som en god
Antikvar«. I Erslews forfatterlexikon er han ikke nævnt, hvorimod Ehrencron-Miillers 1929 (jfr.
supplementsbindet) ofrer ham en lang omtale og gengiver lians liv i korte træk. Ogsá i Brickas
biografiske lexikon 1901 findes han (meget sparsomt omtalt) ligesom i Engelstofts og Dalds 1942
og endelig (som runetegner) i Weilbachs Kunstnerleksikon 1952.
Worm fremhæver ham i fortalen til Monumenta blandt andre, der har ydet ham hjælp: ...
»Hr. Jonas Schonvigius, dengang skibspræst (Regiæ classi tum á sacris), hvis enestáende omhu
med at aftegne de gamle mindesmærker jeg ikke noksom má prise (non possum non laudare)«.
I Suhms Samlinger til den danske Historie3) anfores det, at Odensebispen IJans Michelsen den
9. august 1627 sendte Ionas Andersen, som var ham recommenderet af Cancelliet, ud til præsterne
for at soge om runeskrift, og Rasmus Nyerup4) omtaler ham som Worms amanuensis og drager
sammenligning mellem Worm-Skonvig og Langebek-Abildgaard. Derimod má han i Werlauffs
monografi om Worms fortjenester af det nordiske oldstudium5) nojes med forf.s henvisning til
Suhm, der refereres sáledes, at biskoppen i Fyn 1627 sendte Een, som var ham af Cancelliet re-
commenderet, ud til præsterne. I Wibergs Præstehistorie 1870 er han ved et uheld opfort under
navnet Schonning, mens han hos Lampe 1895 dels er nævnt som Jonas dels som Jens6). Endelig
má, som et grænsearbejde mellem historie og lexikografi, nævnes Linds Kristian IV og lians
!) Ehrencron-Miiller: Forlatterleksikon IX, 93, jfr.
H. F. Rordam: Hist. Saml. og Studier II, 104.
2) Erasmi Willichii tilsvarende latinske disticha lyder:
O Mars á Mors [heu!] qvæ mittis spicula dira
Regibus et nescis parcere Principibus?
Sangvis UDALRIGI clamat super æthera coeli
Clamitat et JUDEx Juste fer, instat, opem etc.
3) I, 2. 1780. p. 15.
4) Hist.-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og
Norge IV. 1806. p. 92 f.
5) Nordisk Tidsskrift f. Oldkyndighed I. 1832. p. 291
note 2 (i sin ovenfor anf. afhandling: Bemærkninger etc.
1808. p. 8 nævner Werlauff dog navnet).
6) Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reforma-
tionen, samlede af [provst] Joh. Frederik Lampe, udg. af
D. Thrap [sognepræst], I. 1895. p. 176, II, 1896. p. 332
[Thraps rettelser].
fl