Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 134

132
vilde have sin Snn dertil, nægtede han at underskrive Kaldsbrevet... og da Besættelsen af Kaldet
ikke var skeet inden de i Ordinantsen bestemte 6 Uger efter den forrige Sognepræsts Afgang,
tilfaldt Yalgretten Lensherren, der ansatte« — en tredie.
Den 15. april 1628 blev Skonvig trolovet og sondagen d. 8. februar 1629 gift. I Holmens
kirkebog1) læses under feria III paschatos 1628, skrevet med Skonvigs egen hánd: »Her Ionas
Anders(son) Skibspræst, ved Skiper Bent Svendsens daatter i Badstu strede ~ Maren
Bents(datter), Som loffver for hende, oc knud Urtekræmer for hannem. Troloffvelsen til Fade-
rens«. I marginen er med en anden hánd tilfojet: »Liust 1. Dnica XXIII Trin. [16. nov.], Viede
Dn. Sexages 1629«.
Det er formodentlig i anledning af giftermálet, Skonvig har henvendt sig til Worm og bedt
ham tale hans sag hos kansleren: »Hr. Jonas Schonvigius, hvis flid jeg hidtil (hactenus) har brugt
til at samle runestene (in Monumentis conqvirendis) har bedt mig om som mellemmand at an-
mode eders magnificense om at tale hans sag hos hans kgl. majestæt, sá han kunde blive promo-
veret til et ledigt kald i Bergens stift ... Og fordi han hidtil har tjent mig med iver, beder jeg
nnderdanigst, at eders magnificense vil bistá ham i denne sag og ladehansansogning nyde fremme.
Hvis nu hans onske gár i opfyldelse, vil han máske inden sin afrejse aftegne det, som endnu er
tilbage i Jylland, med samme omhu«2).
Det er antagelig igennem sit embede som skibspræst, at Skonvig har truffet sin Maren og
hendes fader (der ikke nævnes blandt fládens skippere). Denne har tilsyneladende været en ret
velstáende mand; for 16. juni 1630 kobte nemlig skipper Bent Svendsen matr. 61 A i Snarens
kvarter. Huset ejedes tidligere af biskop Peder Winstrup, og hans enke, Elias Eisenbergs datter,
der ægtede biskop Hans Besen, solgte det til skipperen, som havde gárden endnu 15. marts 1639.
1645 ejedes den af klædekammerskriver, senere borgmester Baltzer Sechmand3).
Mens Slconvig boede i Kobenhavn, forst i Badstuestræde, senere i Kannikestræde, fik han to
born, en pige og en dreng. I Holmens kirkebogs dábsfortegnelse læses under 1630 »Dnica Esto
mihi [8. februar] H. Jonas Ander(son) ~ Margrete4)« og under 1633 S. Johan [24. juni| »H. Ionas
Anders(so)n i Cannickstr. ~ Hans«5). I 1630 var det, han pá faderens vegne skrev sit bonskrift
til kansleren (p. 130), og i dette ár — máske en folge af Worms lige nævnte brev — bevilgede
kongen, at os elskelige hr. Jonas Andersson, vor skibspræst, mátte oppebære renten af S. Mar-
garetæ Præbende pá Sondmore, som hr. Christen Hegelund hidindtil haver været medforlenet, og
samme præbende med dets tilliggende rente og rettighed nyde, bruge og beholde ad gratiam6).
Ogsá 1633 má Skonvig have været i kontakt med kansleren, denne gang om et bestemt
embede; thi fra dette ár foreligger der et brev fra kongen til Jens Juel: Vi beder dig og ville, at du
nærværende hr. Jonas Andersson til Volden kald pá Sondmore forhjælper, sáfremt samme kald
ledigt vorder og han lovligen efter ordinansen dertil kan fordres7). Máske er oversættelsen af
Willichs sorgedigt over prins Ulrik (p. 129) ikke uden skyld i dette brev.
4) LA. Bremerholms Kirkes Daabs- og Trolovelsespro-
tocol 1617—39 fol. 57r.
2) Epist. 394. Brevet er ikke dateret, men i Worms
konceptbog (GlKglSaml. 3119, 4:to, I) stár det mellem
et brev af 26. okt. 1629 og et fra 4. nov. 1629.
3) H.U.Ramsing: Kobenhavns Ejendomme 1377—1728
III. 1945. p. 103.
4) Fol. 190v.
5) Fol. 199L
6) Norske Rigs-Registranter VI, 191 f. 5. jan. 1630.
Præbendet beholdt han til 1637, da Hans Thomasson fik
brev pá det til sine studia at continuere, som hr. Jonas
Andersson, forrige skibspræst, hidindtil haver været med-
forlenet. Ibid. VII, 304. 6, jan. 1637.
7) Ibid. IV, 530. 24. april 1633.