Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 135

133
Endnu engang mátte Skonvig se sit háb om et landembede briste, da ogsá et missive af 24.
maj 1634 til fru Vivike Podebusk om at betro kaldet ved hendes gárd (Borreby i Skáne) til Jonas
Andersen, der havde været i kongens tjeneste en syv árs tid som skibspræst1), forblev uden
resultat. Forst áret efter kronedes hans anstrengelser med held. Den 12. maj 1635 udgik der et
missive til Jorgen Seefeld om at kalde Jonas Andersen, som i nogen tid havde været skibspræst,
til Gisselfeld kald og sende kapellanen til Kobenhavn for at lade sig hore som skibspræst2). Om
denne sag fortæller Lind (o.c.), at Skonvig af kongen var blevet udset til successor i Braaby-
Haslev. Her var Peder Rasmussen 1635 personel kapellan, da kongen befalede, at der skulde
ansættes en dyglig person til sognepræst der. Pá bispens recommendation indsatte lensmanden
Peder Rasmussen, men da denne af nogle sognemænd beskyldtes for ikke at have gode gaver eller
være til kaldet dygtig, blev Skonvig sendt derned, og kongen befalede, at Peder Rasmussen skulde
være skibspræst i hans sted, om han af rigsadmiralen og andre hojtstáende censores fandtes
dygtig nok til menigheden pá Holmen at forestá, og 1. december 1637 blev Peder Rasmussen da
skibspræst3).
Om sin ansættelse har Skonvig skrevet, formodentlig i kaldsbogen, men nu kun bevaret i af-
skrifter i de to Ringsted herredsboger4): Ao 1635 pinsedag blev jeg underskrevne uværdig hid
forsendt af hans kongl. majestæt vores allernádigste herre Christiano 4:to efter velbyrdig mands
Frantz Lykkes [til Gisselfeld]5) og Frederik Urnes [til Bregentved]6) begæring disse sogne at
betjene, haver derfor intet andet kaldsbrev end hans majestæts skriftlige missive til lensmanden,
velb. Jorgen Seefeld, mig at indsætte lade, hvilket brev han hos sig beholdt.
Her i (Oster-)Broby-Haslev (Ringsted herred, Soro amt) blev Skonvig til sin dod 1664. Efter-
folgeren, Rudolph Poulsen Moth, senere slotspræst og derefter præst i Odense, hvor han fik til-
sagn om bispestolen, som doden dog hindrede ham i at opná, blev ifolge Wibergs præstehistorie,
beskikket 8. juni 1664 og ordineret 22. juli samme ár.
IJvad vi vil have at vide om Skonvig som land-præst, má vi uddrage af kirkebogen og af hans
endnu bevarede skifte af 26. sept. 16647), eftersom han tilsyneladende ikke mere har optrádt
»offentligt«. Yderligere bidrag til antikviteterne foreligger ikke fra hans hánd, og han gjorde ikke
engang .Jylland færdigt; da Worm, vistnok 1651 (jfr. p. 116), udgav Additamenta til sit runeværk,
nævnes Skonvig ikke blandt bidragyderne. Utvivlsomt har han, der ved sin længe eftertragtede
ansættelse var en mand pá mellem 35 og 40 ár, ikke folt trang til at fortsætte sit omflakkende liv
til vands og til lands. Sikkert har kaldet, familielivet og præstegárdens landbrug — det sidste
má have været ganske nyt for ham — lagt tilstrækkeligt beslag pá ham.
Vi ved, at han i Kobcnhavn havde fáet datteren Margrete (1630) og sonnen Hans (1633). I
árene mellem 1635 og 1645 fodtes sonnerne Henrik og Anders samt dotrene Dorte, Ivaren og
Maren, eftersom de ikke er nævnt i Holmens kirkebog eller i den ældstc bevarede i Haslev, der
begynder 1645. Her íinder vi derimod under 1652 (l'ol. 86r) folgende sorgelige begivenhed ind-
4) Kanc. Brevbager 1633—34 p. 607. 5) Frantz Lykke havde jus patronatus til Broby.
2) Kanc. Brevboger 1635—36 p. 168. 6) Bregeutved ligger i Haslev sogn.
3) Han nævnes dog forst 1647 i regnskaberne (Lind o. c.). 7) LA. Ringsted Herreds Provsti, Ringsted Herreds Bog
4) LA. Ringsted Herreds Provsti, Ringsted Herreds Bog c. 1647—1807 fol. 53 ff. Nævnt hos E. Qvistgaard: Præste-
c. 1647—1807. fol. 14v—15r og Sjællands Stifts Bispearkiv, hustruer. 1934. p. 19.
Ringsted Herredsbog 1729. fol. 23r.