Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 137

135
Det vil fere for vidt at gá i enkeltheder med Skonvigs efterladte ejendele; men skiftet giver
indtryk af, at han har siddet lunt inden dore. Ganske vist fremgik det af opgorelsen, at han
skyldte 345 dlr. 5 sk. bort1) — i ovrigt et ikke ualmindeligt gældsbelob for en jævn borger dengang,
da man ikke handlede sá meget pr. kontant — men til gengæld vurderedes hans ejendele til 865
dlr. 3 y2 mk, og heri ses præstegárden og dens bygninger ikke at være indgáet.
Vi har allerede set, at Skonvig havde et bibliotek pá 46 »gamle« boger — mon ikke Worms
Monumenta har været herimellem? — Desuden kan nævnes 1 solvkande (50 dlr.), 1 selvspejl
(3 dlr.), 5 solvskeer (11 dlr.), 1 træsuer [udskáret vægskabj (10 dlr.), 7 kister, deraf kun een af
fyr, men 4 beslagne og 1 stor »udhuggen« og malet, en opstanderseng med himmel og smá engle-
hoveder (12 dlr.); hertil kommer et væld af sengetoj og andre »liinklæder«, alt det husgerád,
en landmand, hvis husholdning helt brodfoder sig selv, fár samlet. Den dyreste enkeltgenstand
er, bortset fra solvkruset, en jernovn med fod (20 dlr.), mens jernkakkelovnen i kapellanens
værelse vurderedes til 14 dlr. (altsá hojere end himmelsengen). Besætningen var ikke lille: 11
koer og stude (bl.a. tre til 10 dlr.), 10 kalve, 10 heste og hopper (en til 12 og tre til 10 dlr.), 8 fár,
10 svin og 16 grise. Der var 3 vogne, den ene beslagen. Af korn var der utærsket og i stak til
112 dlr. samt to árs utærsket vurderet til 116 y2 dlr.
Det er tydeligt, at Skonvig har været en god okonom — máske har han ogsá arvet noget
fra svigerfaderen — og báde host og besætning viser, at den tidligere skibspræst med held havde
lagt sig efter landbruget.
Der er imidlertid ting, der fortæller, at det ikke har stáet godt til med hans helbred i de sidste
ár. Kirkebogen — den ældste bevarede begynder som nævnt 16452) — er anlagt af Skonvig. Nu
indledes den med en series pastorum, skrevet af en yngre hánd, der fejlagtigt anforer 1662 som
Skonvigs dodsár3). Herefter kommer pá fol. 2 med Skonvigs hánd: »Anno 1645 Hasle kircldss
Diarium« etc. Skriften er, som i runemanuskripterne, fin, sirlig' og tydelig, men kun — og det
gælder báde dábs-, ægteskabs- og dodsregistre — til 1650. Da indtræder der en mærkbar foran-
dring; linjeafstanden bliver varierende, linjerne ol'te skæve, bogstaverne bliver federe, skriften
mere urolig, til tider sjusket og gnidret, selv om den stadig stár hojt over de »kloer«, man træffer
i sá mange kirkeboger. Og sá sker det mærkelige: fra 1656 horer enhver indforelse op; den sidste
dáb er skrevet 17. februar, den sidste vielse 2. marts og den sidste begravelse 11. februar. Fra
1656 og til efterfolgerens efterfolger 1665 begynder sine indforelser, er kirkebogen overhovedet
ikke fort. Og akkurat det samme gælder Oster-Brobys kirkebog4).
Hertil kommer skiftets post under »Korn i Straaed«, to árs »utorsken« vurderet lil 116 y2 dlr.
plus det utærskede »i 8 Vegge og i stak i gárden«, formodenllig fra dodsárct. Det taler om cn for-
somt bedrift, hvor lederen har manglet. Har Skonvig tilbragt de sidste ár i sengen med de smá
englehoveder, og er han allerede 1656 blevet ramt af et slag, sá kapellanen har máttet overtage
kaldsforretningerne (og har fort sit eget, nu forsvundne diarium)? Det er orkeslost at gisne.
*) Deraf var den slorsle post til borgniester Casper Hg-
gertz i Kioge, efter hándskrift og rigtig regnskab 121 dlr.
2 mk. 4 sk.; desuden var der 2 dlr. til tjenestekarlen Niels,
3 til pigen Margrethe og 2 dlr. 1 mk. til Hans Lauridsen,
som tilforn tjente i præstegárden.
2) LA. Haslev Kirkebog 1645 ff.
3) Dette árstal gár igen hos O. F. Rasmussen: Opteg-
nelser om Gisselfeld. 1868. p. 453.
4) LA. Oster-Broby Kirkes Kaldsbog 1645—1749, der
indledes med Frantz Lykkes meddelelse, at han 7. novem-
ber 1645 har leveret denne »Bough« til hæderlig og vellærd
mand hr. Jonnas.