Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 139

137
rejse i Jylland; som nævnt blev han ikke færdig: Læborg, Fovling, Vamdrup 1—2, Landerup
1—2, alle i Ribe stift (Monumenta. p. 439—49) hviler pá tegninger af Laurids Bording (kap.
11). A. M. 367 er derfor det yngste hefte; en del, máske det hele, er fra árene 1628—29.
Det ældste hefte er A. M. 370 (Bergens stift) fra 1626, der sá at sige har været Skonvigs anbe-
falingsmateriale, da han henvendte sig til Worm, selv om han ikke personlig havde det med.
1 indledningen til sjette bog i Monumenta, de norske indskrifter, skriver Worm, at bispen
over Bergens stift, Niels Paaske, selv, blandt andre udmærkede antikviteter, har communiceret,
livad han [Worm] her meddeler og forklarer, og sável Worms snit som hans ledsagende text viser,
at hans kilde er A. M. 370 og kun dette. Nu indeholder dette hefte, som vi foran (p. 15) har set,
dels tegninger af Skonvig, dels af en rutineret tegner; endvidere findes der et par sider beskrivel-
ser (til Skonvigs tegninger) med en hándskrift, der ikke er Skonvigs; endelig ses ogsá biskop
Paaskes hánd i heftet. Heraf tor man slutte, at biskoppen, som folge af 1622-reskriptet og for-
mentlig en eller flere opfordringer fra Worm1), har sendt to unge, interesserede studenter ud pá
et antikvarisk togt i sit stift; den ene, hvis navn vi ikke kender, har været en fortræffelig tegner,
den anden, Jon Skonvig, har pátaget sig beskrivelserne. Midt i arbejdet forsvinder de gode teg-
ninger, og Skonvigs træder i stedet, mens beskrivelserne nu bliver med en anden hánd, betydelig
flottere end Skonvigs i ovrigt pæne og sirlige skrift. Har de to unge byttet roller? eller har den
gode tegner fáet forfald og er blevet erstattet af en anden? Det ved vi ikke, og det har heller
ikke storre betydning i denne sammenhæng. Efter endt rejse er de rentegnede antikviteter og
beskrivelser blevet afleveret tii bispen, som har foretaget nogle ubetydelige rettelser og dernæst,
da Skonvig begav sig til Kobenhavn for at lade sig immatrikulere, sendt det til Worm. Denne
havde netop da lagt sidste hánd pá sine Fasti og havde máske just skrevet de bevingede ord til
Bertel Knudsen (p. 107): »Jeg ved ikke, hvad det er for et uvejr, der har drevet mig ud pá dette
antikviteternes dybe hav ...« — eller máske var dette brev netop foranlediget af manuskriptets
og Skonvigs ankomst. I alt fald kunde Skonvig ikke være kommet pá et for Worm mere belejligt
tidspunkt. Her var manden, der kunde rejse i marken. Nu var terningen kastet.
Skonvigs runologiske virksomhed er altsá begrænset til árene mellem 1626 (A. M. 370 Ber-
gen) og 1629 (eventuelt noget senere). Af kongens brev af 17. maj 1627 angáende undersogel-
sesrejsen i Skáne, samt et tilsvarende, der har givet sig udtryk i Hans Michelsens notits af 9.
august 1627 om undersogelserne pá Lolland-Fyn, má fremgá, at den skánske rejse, hvis resultat
er A. M. 369, blev foretaget efter 17. maj 1627 og formodentlig afsluttet for 9. august samme ár,
medens Lolland-Fyn-rejsen, der resulterede i A. M. 366, er pábegyndt efter 9. august 1627 og
formentlig fort til ende samme ár. Allerede i Worms monografi 1628 over Strö-monumentet er,
som nævnt, Skonvigs tegning benyttet som grundlag for prospektet her. Dette behover naturlig-
vis ikke at betyde, at A. M. 369 da forelá rentegnet, men det er sandsynligt.
IJvis vi kun liavde Skonvigs manuskripter at holde os til og ikke kendte de to ovennævnte data,
mátte en detailundersogelse af udviklingen inden for disse to og det jyske hefte give til resultat,
al det lolland-fynske hefte var ældre end det skánske2). Thi der er en stigende linje mod orden
og system fra 366 (Lolland-Fyn) over 369 (Skáne) til 367 (Jylland). I alle heíter har Skonvig
P Jfr. Worm: Epist. 383.
2) Skont Orluf ikke kendte det skánske missive, antog han dog med rette det skánske hefte for at være ældst.