Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 153

151
Vi skal slutte denne gennemgang med en kort omtale af fHobro-stenen 1 (p. 51). Skonvigs
afskrift er af den art, at man kun tor fæste lid til hans gengivelse af runerne i det indre bánd samt
ordet faþur i yderlinjen; de unormale ord og former, forlobet af yderlinjen, der synes delvis
dækket eller afsláet, hvad der især gælder toprunerne, tilstedeværelsen af to huller, der máske
er klovningshuller, alt maner os til at vise agtpágivenhed og synes at nedlægge en skarp protest
mod Lis Jacobsens p. 52 nævnte tolkning og slutninger; vi stár i virkeligheden over for et tilfælde,
hvor vi ikke tor afgore, om slutningen (med Lis Jacobsen) indeholder det mistænkelige urti kuþi
runar eller hialbi kuþ ant hans eller noget helt tredie, idet det ogsá er tænkeligt, at ind-
skriften ikke har sluttet heroppe, men fortsat ned forbi klovningshullerne.
Men nár man er opmærksom pá alle de svagheder, der má være pionerarbejdets karaktertræk,
og som i ovrigt i storre eller mindre grad findes hos Skonvigs efterfolgere, især Mejer og Abild-
gaard (jfr. kapitel 13 og 14), og nár man bruger de foreliggende tegninger med fornuft og ikke
tvinger dem ud over deres ydeevne, er det alligevel uomtvisteligt, at Skonvig har efterladt et
meget vigtigt og udmærket brugbart materiale, ikke blot af historisk interesse, men værdifuldt
for hele det runologiske studium. Hans læsninger rager langt op over hans samtidige kollcgers,
og han var en bedre runelæser end Worm.