Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 163

161
Vastra Strö-monumentet i Skáne.
Det eneste signerede træsnit i Worms runeværk, tidligere benyttet i
Worms Tulshoi etc. 1628.
illustrationer, der med en til vished grænsende sandsynlighed kan antages at være træsnit,
skulde det da ikke være muligt at pápege nogle tekniske forskelle mellem de to grupper, som kunde
blive til nytte ved fremtidige undersogelser? Svaret má nærmest blive et nej. En undersogelse
bekræfter kun, hvad man vidste, at det er umuligt at se forskel pá et træ- og et metalsnit, nár de
er fejlfrie, og selv fejl i stokkene er ikke altid afgorende. Hvor store vanskelighederne er, kom
iojnefaldende frem i de meget udbytterige diskussioner, jeg forte om denne sag med fhv. overbi-
bliotekar ved det Kgl. Bibliotek, R. Paulli, sikkert vor fineste kender af ældre tiders illustrations-
teknik. Et par af de billeder (Uppákra, fGummarp), vi forst i fuld enighed fastslog som sikre
metalsnit, viste sig senere at være træsnit.
Naturligvis kan man fremfore en del tekniske træk hos de to grupper, der sandsynliggor den
foretagne gruppedeling; men der er ingen, der har almen gyldighed, sá meget mere som træ-
skærere gerne efterligner stikketeknik, fx. i den tidligere omtalte krydsskravering, der ret beset
ikke horer hjemme i træ. Til metalteknikken má ogsá regnes den prikning, der er sá almindeligt
forekommende i 1400tallets messingsnit, og som ofte træffes pá de sákaldte skrotblade. Hos
Worm ser vi den pá Hjermind-st. 1 (Skonvig I fig. 94), som vi má regne for et metalsnit, da den
horer hjemme i den store gruppe; men vidste vi ikke ad denne vej, at den var et tinsnit, turde
man kun pápege denne priknings existens, idet man dog mátte lade den mulighed stá áben, at
der kunde være tale om en efterligning i træ af metalteknik.
Da tinsnittene, som ovenfor nævnt, er fastgjort til træklodser for at fá typehojde, kunde man
hábe at finde aftryk af et eller flere af de som, der holdt metalpladen til træet, og som under
trykningen kunde have losnet sig sá meget, at hovedet tog sværte1); men skont Paulli og jeg har
sogt i adskillige exemplarer af Worms værker, er det ikke lykkedes at finde sikre somspor2).
9 Se exempler pá semhovedaftryk hos R. Paulli: Lo- lund-st. (0ster Logum-st.) i det ene af Nationalmuseets
rentz Benedicht p. XXIX. exemplarer af Monumenta (p. 342).
2) Et somspor findes dog máske pA Worms snit af Hovs-
u