Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 166

164
Som nævnt er Worms Sandbyense I (her p. 163) máske det forste forsog med tinsnit. I modsæt-
ning til den store gruppe, til hvilken snittet ifolge hele sin karakter horer, er det omgivet af en
ramrne, et værn, der knap er sá nodvendigt ved det mere robuste metalsnit. I ovrigt viser Sandby-
snittet de samme uregelmæssige tværlinjer i skyggesiden, der er karakteristiske for den store,
ensartede gruppe runebilleder, som pá grund af Worms brev tor regnes for metalsnit; disse spinkle
tværlinjer, der er betænkelige —- men ikke umulige — i en træstok, fordi de lober pá tværs af
árerne, er helt naturlige i metalsnit; desuden er skillepunkterne, bortset fra to, runde.
Det má herefter betragtes som sikkert, at hovedparten af billederne i Worms Monumenta er
»icones in stanno«, tinsnit. Skulde mon ikke denne kendsgerning trække andre værker med fra
samme — og ældre — tid? Det kan ikke i dette værk være vor sag at indlade os pá en storre
undersogelse desangáende; men der er et andet hovedværk fra samrne árhundrede, der umiddel-
bart trænger sig pá. Kun 1—2 ár efter Worms bog udkom Stephanius Iohannis Stephanii:
Saxonis Grammatici Historiæ Danicæ libri XVI. Kbh. og Soro 1644—45, med titelkobber 1644
muligvis af Lehlin (jfr. ovenfor p. 155). Heri er der i alt fald 16 sikre metalsnit, nemlig de billeder,
Stephanius havde lánt fra Worms runeværk; desuden er der ovenfor p. 155 omtalt et brev, hvori
Worm nævnte et billede, som hans anaglyptes havde udfort til Stephanius for syv imperialdaler,
og som pá grund af denne lave pris má antages at have været et tinsnit, og báde i dette og i Worms
foregáende brev af 10. september 1641 (Epist. 214 f.) er der tale om flere arbejder til Stephanius
i tin (vor anaglypta er nu i fuld gang med at skære figurer i tin — figuris stanno insculpendis).
Det vilde være interessant, om man kunde bevise, at ogsá den soranske kobberstikker havde
skáret i metal. Vi ved nemlig, at han har udfort i alt fald eet snit til Stephanius, som denne lánte
Worm til brug for hans Monumenta og selv atter anvendte i sin Saxeudgave, det sákaldte plani-
ties Haborina (Worm p. 138, Stephanius p. 160), et kort over egnen mellem Ringsted, Bring-
strup, Fjenneslev og Alsted med Sigersted og Signebur, Hagebur og Hagehoj etc.1). Det er dog
Worm selv, der har givet udkastet til kortet, og senere har »Clariss. Vir Dn. D. Johannes Lau-
renbergius in Academia Sorana Matheseos Professor Regius« tegnet det elegant med egen hánd
efter nojagtige observationer. Tilfældigvis omtales planen i Worms breve (Epist. 172), juli 1636,
idet Stephanius skriver til Worm: Vor sculptor er nu ved at skære planen (in cælanda planitie
Haborina); sásnart den har modtaget sidste hánd, skal jeg strax sende dig et provetryk. Af ud-
trykket cælare kan man ikke slutte noget om stokkens art — andetsteds bruger Worm ordet
synonymt med ære incidere; men at planities er et reliefsnit og ikke et kobberstik, fremgár til-
strækkeligt af selve billedet, og det er da i alle tilfælde bevist, at Stephanii kobberstikker ogsá nd-
forte snit, hvad enten stokken nu var af træ eller tin.
Stephanii begejstring for tinsnit fremgár for ovrigt af et andet brev (Epist. 211), fra 5. august
1641, hvor han beder Worm sende sig et billede af Gunderup-st. 2, si modo stanni vel æri incisum
penes te siet, samt nogle andre billeder; herefter siger han: Thi selv om jeg har et eller andet af
r) Til planities Haborina, se P. Lauridsen i Historisk
Tidsskr. 6. rk. I, 298 ff. og N. E. Norlund: Danmarks Kort-
lægning I, 52 (fig. VI), hvor det, med Lauridsen, hedder:
sDette Kort er et forstorret Udsnit af det senere holland-
ske Kort (Pl. 59) med Tilfojelse af nogle antikvariske En-
keltheder, der knytter sig til Sagnet om Hagbarth og Signe«.
— Betegnelse ‘forstorret Udsnit’ synes ikke ganske rele-
vant, nár man ser hen til de mange forskelle mellem de to
kort. Og det er jo, ret beset, ogsá Worm og ikke Laurem-
berg, der er den egentlige ophavsmand til planities Habo-
rina; den sidste har tegnet efter Worms udkast og forment-
lig korrigeret efter sit eget Sjællandskort.