Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 168

Kapitel 8
HYEM VAR WORMS FORMSNIDERE?
Den tanke har været udkastet, at Melchior Martzan har været mester for Worms runeillustra-
tioner1). Han var en indvandret tysker, der blev universitetsbogtrykker efter Salomon Sartors
dod, og har bl.a. trykt Worms bog om Tryggevælde-stenen (literis Melchioris Martzan) 1636,
og hans Runer seu literatura Danica (typis M. M.) samme ár og anden udgave 1651 (imprimebat
Meichior Martzan, suis et Georgii Holst sumptibus), afhandlingen om guldhornet (typis Mel-
chioris Martzan Typographi. Sumptibus Joachimi Moltkenii Bibliopolæ) 1641, Regum Daniæ
series (do.) 1642 m. fl.
Pá den træ- eller metalskárne titelvignet — harpespillende David i kartoucheramme med
roser — til Runer seu Danica literatura 1651 findes Martzans bomærke, to M’er, der har den ene
»stav« fælles med stammen pá et hojt opragende 4-tal. Nu er det kendt, at Lorentz Benedicht
(jfr. nedenfor) optrádte báde som bogtrykker og som træskærer, og nár man desuden erindrer,
at Simon de Pas har signeret det kobberstukne titelblad til Worms Fasti Danici 1626, skulde
det ikke være nogen umulig antagelse, at Martzans bomærke var en mestersignatur, der angav,
at han selv havde skáret den nævnte vignet. Imidlertid ved vi intet om, at Martzan som sin
ældre kollega ogsá har optrádt som illustrator, og da vignetten som helhed er hans bogtrykker-
mærke2), kan den naturligvis ligesá godt være bestilt arbejde.
I ovrigt er der heller intet slægtskab mellem Martzans titelvignet og snittene i Worms Monu-
menta, tværtimod virker vignettens pertentlige streg helt forskelligt fra Worms anaglyptas. Det
er sikkert heller ikke nogen rimelig antagelse, at denne travle bogtrykker og forlægger, dersom
han havde været træskærer, skulde have haft tid til at pátage sig den store og ikke særlig mor-
somme opgave at skære de talrige illustrationer til runeværket, sá meget mere som han tillige
var boghandler og kommissionær for forskellige udenlandske bog'handlere og fra 1634, sammen
med Joachim Moltken, indehaver af det forste avisprivilegium i Danmark3).
Fra Simon de Pas og hans værksted kan man se bort. Simon de Pas var kongens og Universi-
tetets kobberstikker og har næppe givet sig af med at skære i træ eller tin. At han har arbejdet
for Worm, fremgár af titelbladet til Fasti Danici 1626, der bærer hans signatur. Ligeledes har
Simon de Pas’ værksted leveret de kobberstukne primstave i Fasti Danici4).
]) N. H. Weinwich: Kunstens Historie i Danmark og
Norge. 1811. -—- I Nordisk Tidskr. f. Oldkynd, I. 1832. p.
306 siger Werlauff blot: Typerne, formodentlig Melchior
Martzans . . .
2) Jfr. Mogens Haugsted: Ældre danske bogtrykker- og
forlæggermærker, i Fund og Forskning II. 1955. p. 52.
3) Jfr. Lauritz Nielsen: Den danske Bog. 1941. p. 82.
At bogtrykkerne i ældre tid kunde optræde som illustra-
torer af de boger, de udsendte, er velkendt. Et udmærket
exempel er Lorentz Benedicht, der ogsá skar for andre bog-
trykkere (R. Paulli: Lorentz Benedicht bl. a. p. X, Lauritz
Nielsen o. c. p. 57).
4) Jfr. Epist. 134: »Vor Sculptor Simon de Pas har taget
nogle exemplarer [nl. af Fasti] med til Belgien« — se ogsá