Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 169

167
I ny tid har Schepelern beskæftiget sig med spnrgsmálet (o.c. p. 13). Efter at have nævnt,
at Worms Monumenta, da bogen endelig udkom 1643, kun rummede træsnit, siger han: »Hvem
der har udfort disse, kan ikke med Bestemthed siges; et af dem er signeret F NR, maaske be-
tegnende den anonyme Universitets-Formskærer, til livis Underhold en Fundats af 31. Oktober
1631 henlagde et Vikariat i Roskilde; formentlig har Worm benyttet flere Hjælpere, bl. a. den
norske Student Jonas Skonvig, om hvem det dog ikke vides, om han ogsaa kunde udfore Træ-
snit«. Længere henne (p. 31) skriver Schepelern: »... hvem er den anonyme Stikker? Næppe
Ilaehvegh, hvis Tilstedeværelse her i Danmark man stadig vil betvivle saa tidligt som i 1641.
Snarere Universitetets Formskærer H. A. Greys, da Manden jo synes ogsaa at have udfort Træ-
snit«, men denne antagelse betegner Schepelern dog strax som et tankeexperiment.
Man kan derfor ikke sige, al Schepelerns undersogelse bringer os nærmere til problemets los-
ning, sá meget mere som báde Skonvig og Strö-monumentets ‘initialmester’ bliver draget ind i
billedet. Fra Skonvig kan vi uden videre se bort; blot et blik pá een af hans tegninger viser, at
selv det enkleste træsnit har ligget uden for hans formáen. Fra F NR, som vi foran har foresláet
at tolke: fecit NR (p. 160), kan vi ogsá se bort; han har kun udfort tre skánske sten til afhand-
lingen 1628 — og muligvis Alsted-stcnen —; med Monumentas egentlige illustrationsmateriale
har han intet at skaffe. Det er i denne forbindelse ogsá nodvendigt at gore opmærksom pá, at
universitetet, sá vidt det kan ses, forst fik en formskærer 1640, og at det nævnte vikarie forst
1638 (jfr. nedenfor) knyttedes til universitetets formskærer.
Derimod er der al mulig grund til at overveje Schepelerns sidste bud: universitetets formskæ-
rer, H. A. Greys; fra at være et tankeexperiment skulde denne antagelse kunne bæres frem til
sandsynlighed: ser man hen til Worms stilling som professor ved Universitetet, hans og forlægge-
rens krav om ordentligt arbejde i denne af samtiden spændt ventede bog, ordrens storrelse, der
betingede et leveringsdygtigt værksted, samt tidspunktet for billedernes tilblivelse, for sá vidt
vi er i stand til at indkredse det, sá taler alt dette ikke mod at anse universitetsformsnideren H. A.
Greys for Monumentas hovedillustrator. Hans anseelse er bevidnet ved hans rivalisering med
Haelwegh om embedet som kongelig kobberstikker efter Simon de Pas’ dod 16471).
Det kan ikke med sikkerhed slás fast, pá hvilket tidspunkt Worm tog rigtigt fat pá illustra-
tionerne til sit runeværk, dvs. nár den store, ensartede gruppe, der foran er bestemt som tinsnit,
er blevet til. Sikkert har Worm i lang tid hábet pá at fá sin bog illustrerct med kobberstik af
Simon de Pas; hertil havde han jo forlængst fáet tilsagt kongelig stotte (1625). Nár han i sine forste
boger anvender træsnit — kalenderne i Fasti er dog, som nævnt, kobberstukne — kan det dels
skyldes Simon de Pas’ sendrægtighed, dels okonomiske grunde; men derfor behover han ikke at
have opgivet tanken om at pryde sin bog med kobberstik. I det ovenfor nævnte brev af juli 1636,
hvor hans samtale med Soro-kobberstikkeren omtales, siger han, at han ikke har tænkt sig at bruge
ham til sine egne runebilleder; men herefter horer vi intet om dem l'or i det ofte citerede brev
Schepelern o.c. p. 4 —; fra værkstedet hidrorer formo-
dentlig det store kobber (i to plader) af guldhornet i
Worms lille bog om dette 1641, selv om der her ér en teore-
tisk, men (ogsá) af tekniske grunde ikke sandsynlig mulig-
hed for, at H. A. Greys kan have været mesteren (jfr.
E. Moltke, i Fortid og Nutid XIX. 1954—56. p. 315).
*) H. Matzen: Universitetets Retshistorie 1 p. 294 ff.—
Det má understreges, at (professor) Worms betegnelse ‘vor
sculptor’ ikke kan bruges som bevis pá, at sculptor er Uni-
versitetets. Noster betyder i denne forbindelse kun ‘min’,
ligesom Worm ofte knytter dette pronomen til et person-
navn nærmest i betydningen ‘min kære’.