Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 170

168
fra august 1641, da han spurger Stephanius, om han vilhave sine billeder i tin »ligesom inine er«.
Heraf fremgár med onskelig tydelighed, at der har foreligget en fast aftale med en formsnider om
levering af illustrationsmateriale i tin, og at en del af dette sandsynligvis allerede var færdigt.
Hvis det virkelig er Greys og hans værksted, der har skáret Worms runebilleder, har arbejdet
næppe kunnet pábegyndes tidligere end 1640, da han blev ansat.
Ved den ovenfor nævnte fundats af 31. oktober 1631 blev det forste ledige vikarie i Roskilde
domkirke, som mindst androg 80 speciedaler, lagt til underholdning af en formsnider i Koben-
liavn1). Selv om Universitetet ikke direkte nævnes, er der dog, som det fremgár af de folgende
breve, ingen tvivl om, at det er et onske fra dettes side, der hermed nærmer sig realiteternes
verden. Forlængst havde Universitetet fáet en kobberstikker (brev af 24. sept. 1622 ang. et
vikarie pá mindst 100 speciedaler)1), men kobberstik var dyre, kobberstikkeren ikke altid lige god
at komme nær og de fra arilds tid brugte træsnit ofte ligesá velegnede for professoribus; det
mátte derfor være af den storste betydning for dem at fá en til institutionen fast knyttet mand,
der kunde levere illustrationer af denne art.
Der skulde dog gá adskillige ár, for et vikarie blev ledigt, og da dette endelig skete 1638, var
det nær gáet Universitetet forbi. I et missive til kapitlet i Roskilde det nævnte ár2) deputeredes
[danske kancellis tjener], afdode Christen Pedersens vikarie [ Johs. Evangelists] til underholdning
af en formsnider ved Kobenhavns Universitet. Fornævnte C. P.s sen [Dines Christensen] havde
fáet brev pá det [25. nov. 1636], men da det berettes, at brevet til Universitetet er ældre, skal
nævnte vikarie folge Universitetet.
Hvorvidt professorerne allerede 1631 havde kig pá en egnet mand, som de gerne vilde knytte
til universitetet, og om en sádan var til stede 1636, da midlerne forelá, vides ikke. Faktum er,
at den forste kendte universitetsformstikker, som han benævnes i kaldsbrevet, er Hans Andreas
Greys3), der 21. dec. 1640 forpligtede sig til lydighed mod professorerne, lovede dem billigt ar-
bejde samt gratis at udskære en 3—4 figurer til deres disputatser og andre skrifter. Da reversen
nævner báde »former de hos mig lader udgraffue« og »figurer — udsticke«, er det klart, at form-
skæreren eller -stikkeren har været báde skærer og stikker, har leveret báde snit og stik.
Yi ved ikke, hvorfra Greys kommer, og hvornár han kommer til Danmark, om han med Weil-
bach (der i ovrigt har opdelt ham i to personer: Greyss og Hans Andersen) kan antages at være
af samme slægt som Gregers Greus, eller om han, med Schepelern, skal have arbejdet i Simon
de Pas’ værksted; Schepelerns beviser for denne antagelse er dog næppe bindende. Fordi Simon
de Pas og Greys har udfort portræt og allegori side om side i to ligprædikener, beliover de ikke
at være ‘medarbejdere’; det turde være forlæggerens sag, hvem eller hvilke illustratorer han
vilde henvende sig til. Det er næppe nodvendigt at anfore exempler fra Christian IV.s (eller andre
regenters) tid pá boger med illustrationer af flere stikkere eller snidere.
Vi ved blot, at Greys var her 1640 og tor formode, at den, der havde set hen til hans ansættelsc
med storst længsel, sikkert var Worm, som strax gav ham runebillederne i kommission. Vi ved
ogsá, at han virkede til 1658, eftersom professorerne benyttede sig af hans dodelige afgang 6. juli
!) Kanc. Brevboger. — Matzen o.c. I, 294—96. 3) Matzen o.c. I, 296, jfr. Greys’ forpligtelse til Univer-
2) Kanc. Brevboger 20. febr. 1638. sitetet i Danske Magazin. 5. rk. II, 25.