Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 181

Kapitel 11
LAURIDS BORDING
Laurids Christensen Bording, der var broder til den beromte poet Anders og selv lidt af en
rimsmed, var son af dr. med. Christen Laurids Bording1), stadslæge og archidiakon ved kapitlet
i Ribe, og hustru Ingeborg Andersdatter Klyne. Han var fodt i Ribe omkr. 1617, blev student
fra byens skole 1637 og immatrikuleret ved Kobenhavns universitet 23. januar 1637 sammen med
broderen (med Worm som præceptor). Han var horer i Árhus, for han 15. april 1646 blev præst
i Ulvborg og Rásted (Ulvborg hrd., Ringkobing amt, Ribe stift), hvor han dode 16752).
Mens Laurids Bording opholdt sig i Ribe, har han sendt Worm tegninger af de fem runeind-
skrifter i Ribe amt, som Skonvig aldrig náede at undersoge: Læborg, Fovling, Vamdrup 1—2,
S.Vilstrup (Landerupense I) samt Landerupense II med de kryptografiske tegn. De náede alle
at blive optaget i Worms runeværk. Fra hans tid som horer i Árhus stammer tegningerne af
Vejlby og Árhus 1, og endelig har Worm, efter at Bording havde tiltrádt sit embede som præst i
Ulvborg, fáet meddelelse om den nu tabte Hjermind 2.
I et brev af 5. juli 1642, adresseret til Ribe, skriver Worm til Bording: Hvad du har samlet,
har jeg vel modtaget; derfor takker jeg dig meget, og du vil finde, at jeg har omtalt dig med
hæder i mit runeværk; de har nemlig i hoj grad tilfredsstillet mig. Hvad jeg mener om dem, vil
du fá at se, nár de bliver publiceret; tlii min formskærer (glyptes) er allerede i gang med at skære
(sculpendis) dem. Det undrer mig, at der ikke har været nogen, der har kunnet udpege ophavs-
manden til secundi lapidis Landerupensis, der indeholder ikke runiske, men »chymiske« tegn
(notis), sáledes som jeg til sin tid vil vise. Indskriften er nemlig næppe 50 ár gammel, eftersom
vor hoje konge og hans dronning Anna Cathrina omtales i den. Sporg, hvis du fár lejlighed, sá
finder vi manden. Du har flygtigt omtalt hojen, hvorpá den engang stod, men jeg kunde have
onsket, at du havde tegnet den ret noje med dens omgivelser. Jeg háber, jeg har fundet ud af det
meste med undtagelse af det, den forste Landerup-sten indeholder, og den knude er der næppe
nogen, der kan lose pá grund af de mange forvitringer.
11. januar 1643 (Epist. 856) skriver Worm til Bording i Árhus og roser ham for hans iver og
') I forfatterbibliografien i DR. (ved A. Bæksted) er
han (sp. 1057) opfort som L. B. 1610—1677, historiker, og
sáledes fejlagtigt identificeret med sin fætter Laurids Bor-
ding, der 1652 overtog sin farfader Laurids Bordings em-
bede som lektor teol. og kannik i Árhus, og fra hvis hánd
der foreligger tre breve til Worm fra hans udenlandsrejse
som hovmester for Axel Sehested 1646—52 (Epist. 858,
861 og 862), jfr. Ehrencron-Muller: Forfatterleksikon.
2) Kjobenhavns Universitets matrikel. Worm: Epist.
765 (1640), 766 (1642), 856 (1643), 857 (1643), 767 (1646,
1648). Wiberg: Præstehistorie III, 443. J. Kinch, i Danske
Saml. f. Hist. og Top. 1. rk. IV, 119, 131, 135. Holger F.
Rordam: Om Slægten Bordum eller Bording, i Kirkehist.
Saml. 3. rk. VI, 595. — Det harikke, selv med nu afd. over-
arkivar Bjorn Kornerups og redaktor Povl Engelstofts
hjælp, været muligt at fastslá, nár Bording blev horer.
12*