Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 184

182
punkterne i forste rune, p, a-bistaven i kubaþ, o-stavene i kristo eller e i rekuiæscæns ; der-
imod har han set to æ’er i æsbiærn. Ikke engang Wimmer-Magnus Petersen læser indskriften
helt rigtigt, idet Wimmer under indtryk af Magnus Petersens tegning hos Thorsen læser asbiarn;
den a-lignende skrástreg til r tor dog næppe tages for en hugget stav.
Worms snit er knap sá heldigt; toppen er blevet for spids og stenen lidt for klumpet; om fejlen
er formskærerens eller tegnerens, lader sig ikke afgore.
Fovling-stenens indskrift skulde kunne tolkes pá grundlag af Worms snit, idet de anforte fejl
ikke burde være en uoverstigelig hindring for tydningen, undtagen máske for den forste runes
vedkommende. Ikke desto mindre er Wimmer den, der forst giver en i det hele og store rigtig
tolkning, idet dette ikke engang lykkedes Thorsen.
Worm transskriberer og tolker: Pa Spirnik Lagn sum gud, in Christo reqviescit, d.e. in memo-
riam boni Spirniki Lagn. In Christo reqviescit — og fár sáledes en indskrift, der dels er in verna-
culis dels latin.
Fotografierne i DR. er et af de fá minder i dette værk om de ‘moderne’ undersogelsers begyn-
dervanskeligheder, idet de er taget for ‘opfindelsen’ af det kunstige lys. Stenen, der ved E. M.s
besog 1930 stod i uheldig belysning i vábenhuset, blev transporteret udenfor af stærke mænd,
anbragt i solen og drejet efter denne, sá det gunstige sidelys fremkaldtes. Sáledes fotograferedes
den, forst uoptrukket og dernæst med farve i runerne. Det anvendte apparat havde storrelse
9 x 12 og ikke som ved senere optagelser 13 x 18. Stenen er uskarp forneden.
VAMDRUP-STENEN 1
Anst hrd. Ribe amt (Worm p. 443, DR. no. 27, jfr. sp. 587).
Et stykke af stenen, dertidligerekunkendtes fra Worms snit, genfandtes 1939 ved nedbrydning
af en lade til Vamdrup præstegárd; dyrets nakke og den til dels molesterede runeindskrift var
bevaret; den synes at bekræfte Worms læsning ágnus (d)æi,en forklarende text til det i relief
fremstillede gudslam. Mens binderunen er gengivet noget unojagtigt, viser den rundbuede u-
form Bordings skarpe iagttagelsesevne.
fVAMDRUP-STENEN 2
Anst hrd. Ribe amt (Worm p. 444, DR. no. 28).
Af denne gravsten, der var blandt de runestene, der kom til Kobenhavn 1652, hvor den gik
til grunde ved branden 1728, foreligger foruden Worms snit — dette má ifolge Worms indledning
til Ribe stift gá tilbage pá en tegning af Bording — afskrifter af Peder Syv og Johan Brunsmand
16851). Af disse er Brunsmands som sædvanlig den ringeste, idet hans afskrift af slutordene er
helt forvirret. Ved hjælp af de tre foreliggende afskrifter er det dog muligt at komme et skridt
videre end hidtil og give en sandsynlig læsning af indskriften.
!) APhScand. IX. 1934. p. 200, 212.