Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 187

185
sten (saxum sepulchrale) prydet med vore runiske tegn, hvis ductus ikke lob i uafbrudt række
(uno tenore); han kendte to læsninger af denne, som han aldrig selv liavde set:
þursta • iarias • haþa • iak
og
þur • stu • ras • þai • tun • sains
Der kan næppe være tvivl om, at denne sten (der er optaget i DR. som fÁrhus-st. 2) er iden-
tisk med Árhus-st. 1, som vi her skal behandle. Det vil af det foregáende (p. 1791.) være fremgáet,
at Bording sammen med Vejlby-st. ogsá havde sendt Worm en tegning af Arhus-st. 1, som Worm
forst fik med i Additamenta. Her skriver Worm: Jeg gav den ornatissimo unge mand, min
discipel hr. Laurids Bording, det hverv med omhu at soge efter singula i omegnen af Árhus, og
han, som ingenlunde var ukyndig i vore antikviteter, fandt da disse [Árhus 1 og Vejlby Hj, som
han sendte mig. Árhus-stenen sad tilhugget som kvader i Frue kirkes »porticus«, ad hvilken man
gár ind i kirken, ikke langt fra doren. Den har med andre ord været synlig for enhver, der fik
oje pá den. Allerede dette sandsynliggor den ovenfor fremforte identitetsantagelse, der stottes
af den forvirrede forste gengivelses haþa, sikkert vort hiþabu, og af hándskriftets oplysning,
at runerne ikke lob uno tenore. Da vi ikke ved, under livilke omstændigheder hándskriftets for-
fatter afskrev runerne, er vi afskáret fra at kende grunden til, at lian læser þigsla (Bordings
þiksti) som þursta.
Der, hvor runerne er bevaret — de nuværende afskalninger har allerede været der pá Bordings
tid — stár indskriften idag overordentlig tydeligt; nár Bording alligevel ikke har mindre end tre
fejl (jfr. dog nedenfor) i þigsla, skyldes det formentlig dels lysforhold, dels máske ogsá, at
der kan have været mortel i runestavene(?).
Worm giver ingen samlet oversættelse, men gætter pá, at þiksli (sáledes skriver han, og sále-
des har Bordings afskrift muligvis haft det?) kan være fejllæsning for riasti, rejste, suai for
suein; person- og' bynavnet tolker han rigtigt1).
VEJLBY-STENEN H
Hasle hrd. Árhus amt (Worm: Additamenta p. 20, DR. no. 69).
E. M.s læsning:
þuþkil • risþi • stnþansi : uftÍR : tufa : mak : sin
Bordings afvigelser:
þurkil : - - -
Thydkil rejste denne sten efter sin mág Tue.
') Der er næppe gáet meget tabt af indskriften foroven
og forneden, og den rekonstruktion, Wimmer har givet, (jfr.
DR. sp. 101) má betegnes som meget sandsynlig. Dette
kan derimod ikke siges om den antagelse, der fremfores i
DR. (samme spalte), at »man med lige sá stor sandsynlig-
hed kan tænke sig en længere indskrift: med flerleddet
subjekt ... flerleddet prædikat ... flerleddet objekt« etc.,
idet denne antagelse strander pá den sandsynlige udfyld-
ning af afskalningerne til [ia]s : ua(r)[þ) : (t)u[þrj, der
kun kan angive singularis, ligesom de store, godt adskilte
runer i hiþabu tyder pá, at dette ord danner indskriftens
slutning.