Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Side 207

LÆBORG-STENEN
Jfr. foran p. 180 (Jerne bl. 30r).
205
Under kopien efter Worms afbildning læses i forbindelse med de udtrukne runer folgende
transskription: »rhafeu ka tufi hiau runar vel rueam dasia fuvi tru teik sina, id est.
Hafuer tak ufi i huggede Maure af Judas vi taarde icke sige, id est. Hafuer tack ufi i huggede
Maure vel Runar af de kiemper af Jutlandt som fechtede mod de Saxer. —- Vfi meins at vere
Wermundi hlindes son. — Vfi gratias tibi agimus eo qvod Maure(!) superasses de Cimbria
non ausi fuimus dicere. Olaus Worm sætter saaledis...«, hvorefter folgerWorms læsning og over-
sættelse til latin.
F0VLING-STENEN
Jfr. foran p. 181, 200 (Jerne 1)1. 31r).
Under Worms læsning og latinske oversættelse folger: »Pastoren ibidem har mig saaledis
gifuit:
M1 H í IR* IK: N t K Hh Y K n Þ:1 I- :KRI H1 l:R+K I t-HI + h H
pan spirnig lang sum Gud in kristi reginsians«.
SÆDDING-STENEN
Bolling hrd. Ringkebing amt (DR. no. 49, Jerne bl. 35r).
»Till Sædding paa kirckemuren paa den Norder side, i Bolling herrit oc Haar syssel er en sten
Indmuret en aln lang oc 3 Quarter bred, derpaa ett Menniske Hofuit er ophuggen oc der under
nogle runebogstafuer staar. Mand beretter at denne kircke Ao 1210 er bygt. Denne sten er taget
fra it berg oc mit i kircken Indmuret. oc disse bogstafuer skall vere Mandens Nafn, som har verit
en Reese, Mahor ved nafn, andre vil, hand skulde hede Mehar. Dette hofvit er 2 spanne, eller
]/2 aln lang, er en af de Reesers slegter, som i de Jydske lande i forrige tider for bort, oc der
effter Iosva oc Israels born det land Canaan indtaget, oc hafuer denne Mands forældre verit med,
oc siden i disse Cimbrischen lande inddraget oc sig der neder sadt«. Under tegningen af kvaderen
med reliefhovedet og de fire runer (der hos Jerne fejlagtigt er sat pá linje, ligesom binderunen
ar er delt) stár transskriptionen: Mhar. DR. læser hár | m.
Af majuskelgravstenen i Vammen gives kun en skematisk tegning med sá mange b’ogstaver,
som undersogeren har kunnet læse, og det er ikke mange; nogen mening i indskriften kan man
ikke fá1). Karakterstenene i Nerholrn viste sig ved Kruses undersogelse2) at være: »kuns Zirater«.
)) I »Norrej yllands Mærkværdigheder« I. 1843. no. 65 2) Beretning til Kommissionen for Oldsagers Opbeva-
giver Kruse en i det væsentlige rigtig tegning af denne ring 1843. indlagt i »Norrejyllands Mærkværdigheder« til-
vanskelige indskrift, der endnu sidder i kirkens sondre læg 2. De omtalte sten er korbuekragstenene.
vábenhusmur.