Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Side 210

208
cius forfattede »Udsigt over de af Archiv-Tegneren Soren Abildgaard omtrent Aar 1756—73
forfattede Tegninger over danske Monumenter. Tegningerne i Sjælland«, i AntAnnal. I. 1812
p. 150 ff. opregner ialt 918 tegninger, hvis hovedpart nu findes i Nationalmuseet.
Foruden antikvariske tegninger, af hvilke gravstenene — og blandt disse de gotiske minuskel-
sten — indtager langt den storste del, har Abildgaard udfort en del miniature-portrætter af
samtidige, ligesom han har kopieret flere portrætter fra epitafier. Desuden var han forfatter til
en del smáskrifter vedrorende land- og havebrug, og hans dagboger, der nu i et tal af 13 opbevares
i Nationaimuseet1), vidner i hoj grad om hans praktiske interesser.
Dagbogerne er vigtige, fordi de ofte indeholder primære kopier af indskrifter, hvoraf der enten
ikke foreligger tegninger, eller hvor monumenterne er forsvundet. I DR.s forfatterbibliografi (ved
A. Bæksted) er der opregnet 48 runeindskrifter, om hvilke Abildgaard har givet enten positive
(plads, afskrift) eller negative oplysninger2) (forgæves eftersogning), og i Nationalmuseet opbeva-
res tegninger af 15 runestene3). Af disse er Tillitse, Tirsted, Gesing 1, SVinge 1 og DLogum af-
bildet i Skonvig I, hvor der ogsá findes Abildgaardske tegninger af Lasse Jensons gravsten
(minuskler) og Julskov-korset (majuskler), begge forsvundne, og her, p. 210, gengives hans tegning
af Skovlænge-st.
Abildgaard medbragte — i modsætning til Skonvig — den for en antikvarisk tegner uvurder-
lige fordel, at han kunde tegne og mále, og tager man hensyn til hele hans produktion, vil det for-
stás, at han har efterladt en helt uvurderlig skat, sá meget mere som adskilligt af det, han for-
evigede pá sit papir, er forsvundet—■ blandt de monumenter, vi behandler, tre: Lasse Jensons
sten, Julskov-korset og Ydby-runestenen.
Abildgaards speciale — og det er vigtigt for bedommelse af hans runestenstegninger —- var de
gotiske gravsten med de fede, vanskeligt læselige reliefminuskler. Med en uendelig tálmodighed,
der ret forstás af den, som selv med moje har dechifreret munkeskrift i skiftende belysninger,
har han, med relativ stor nojagtighed, kopieret et utal af disse bogstaver pá adelsmænds, (-damers)
og borgeres nu ofte længst forsvundne eller udslidte mindesten. Hvor store hans latinske kund-
skaber har været, er ikke godt at sige, men helt uvidende kan han vel ikke have været, siden
Langebek kunde bruge ham, og der er næppe heller tvivl om, at denne har leveret ham báde et
majuskel-, minuskel- og runealfabet.
Abildgaards runetegninger er ikke gode. I forste afsnit er der under de enkelte sten givet en
bedommelse af dem, især i sammenligning med Skonvigs tegninger, og en almindelig vurdering
má slá fast, at Abildgaard som runelæser ikke kan kappes med Skonvig, og næsten ved hver sten
hedder det: Abildgaards tegning er ringere end Skonvigs, meget ringere end S., S. underlegen; ved
den vanskeligt læselige Sundby-gravsten med fordybede minuskler (p. 54) »fejrer S. rene triumfer
ved siden af Abildgaard«, og ogsá ved den tilsvarende Ejsing-sten (p. 66) er Skonvigs tegning
bedre end Abildgaards. Kun ved Tillitse-stenen (p. 21) og ved Julskov-korset og Gesing-stenen
(p. 32, 42) hævder Abildgaard sig smukt.
9 Jfr. M. Mackeprang: Soren Abildgaards Dagbogfra
hans Rejser i Nordslesvig 1775—76, i Sonderjyske Aarbo-
ger. 1906. p. 98—175.
2) Om Langebeks 11nders0gel.se og Abildgaards aftegning
af Runamo (jfr. p. 78), se Finn Magnusen: Runamo p. 33.
3) 237 Alsted (1756), 229 Sandby 3 (1757), 230 Trygge-
vælde (1758), 212 Tillitse, 213 Skovlænge, 216 Tirsted, 219
Bregninge L (alle 1765), 82 SVinge 1, 161 Hune (begge
1766), 131 Árs (udat.), 149 fYdby (1767), 74 Vejerslev, 111
Gesing 1 (1769), 36 SVilstrup (1772 og 15 OLogum (1776).