Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 219

217
occubuit cum viri valde fortes Hethabyam obsiderent; magis autem fidelis erat Sigurdo. — Ita
lectum, evoluta etiam ultima inscriptionis parte invectiva, ligatis Runis expressa; mense Dec.
1807. MFArendt«.
Arendts læsning og tolkning af den anden sten lyder hos Jiirgensen o.c.: Asfridr Gerdi Kombl
thaun öft Sithrigo sun sin ovi Knubu, oder ovi gnubu, d.e. Asfriede errichtete dies Denkmal iiber
Sigtrygg ihren Sohn. »Die beyden Worte ovi, gnupu wusste er nicht zu erkláren«.
Da der ikke foreligger originaltegninger fra Arendts hánd, skal kun de i DR. gengivne oversæt-
telser anfores, idet Arendt ábenbart, med den nævnte undtagelse, læste begge indskrifter rigtigt.
Haddeby-stenen 1: Thorulv, hirdmand hos Sven, rejste denne sten efter sin fælle Erik, som
fandt doden, da ‘drenge’ belejrede Hedeby. (Samstavsrunerne): Og han var ‘styresmand’, en
meget velbyrdig ’dreng’.
Haddeby-stcnen 2: Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtrvg, hendes og Gnupas son.
Indskriften pá no. 2 har, som ogsá Arendt læste, qui (Arendt ovi), der i DR., utvivlsomt med
rette, opfattes som ristefejl for ^uk.
Heinrich Hansens smukke akvareller (i Nationalmuseet) af de to sten er i torre kemitypier ved
Magnus Petersen gengivet i forste bind af Thorsens runeværk. Runerne er, bortset fra nogle en-
kelte, udmærket efterlignet, men pá no. 1 læses sutriku i stedet for siktriku.
0STER L0GUM-STENEN (HOVSLUND-STENEN)
Sdr. Rangstrup hrd. Ábenrá amt (Skonvig I, 84, II, 68, DR. no. 15).
Arendts tegning findes pá et lille, tilklippet papirstykke (14,7 x 9 cm), udfort med blyant, 11,7
cm hoj (grundlinjen punkteret), og páskrevet: »Haverslund Byemark (Slesvig), 1807 Dec. 28«
med tilfojet hojdemál 3°16j4'- Runer og skilletegn er angivet sá nojagtigt, som man kan vente
pá en tegning, og indskriften er i ovrigt sá let tilgængelig, at dens kopiering ikke skulde kunne
volde vanskeligheder for en mand af Arendts grundighed. I samrne læg ligger en ufærdig blyants-
kopi samt en kortskitse (blæk) med runestenen indtegnet ved oxevejen; men skriften her er ikke
Arendts. Pá papirets bagside findes med Arendts hánd den nedenfor p. 218 omtalte optegnelse
om Jelling-stenen 2.
Stiusbal-stenen, som Arendt besogte 31. dec. 1807, indeholder kun et indviklet system af na-
turlige ridser. Nár Arendt alligevel har aftegnet den, er det vel, fordi han tænkte sig, at lian gen-
nem kopieringen kunde finde frem til en eventuel læsning.
JELLING-STENENE 1—2
(jfr. Skonvig II, 69 ff.).
Af Jelling-stenene foreligger ikke helhedstegninger i Arendts papirer, men flere aftegninger af
indskrifterne samt omskrivning til oldsproget.