Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 220

218
Der er tre aftegninger af Jelling 1, en rentegning dateret 5. jan. 1808, to udaterede, den ene en
kladdetegning pá stedet, udfort pá et folioark, der er delt pá langs, og pá hvis anden side der med
blæk og blyant er ridset et kort over omgivelserne ved Stursbol; papiret er stærkt fugtplettet,
blyantskriften hist og her noget udvisket (bl. a. er runerne &nt næsten ukendelige); den anden
udaterede er en blækaftegning, hvor runerne er skrevet ud i eet, i to linjer efter papirets bredde,
uden hensyn til linjedelingen pá stenen.
Pá kladdetegningen er de rigtigt læste runer anbragt i fire linjer til hojre pá papiret, til venstre
stár málene pá runelinjernes hojde, 12 t, 8 t, 8 t og 10)4 t, og mellem disse og runerne findes
transskriptionen: Górmr Konungr gerði kubl thusi eft Thurui konu sína Danmarkar bót.
Der ses kun et svagt tillob til efterligning af de enkelte runers særpræg, og dette gælder ogsá
rentegningen, hvor runerne i de forskellige linjer er tegnet i forholdsmál; hovedstavene er tegnet
med lineal.
Blækaftegningen har ikke sá stor interesse ved sine runer som ved de bemærkninger pá latin,
Arendt har gjort under dem, samt ved en række tal under de 14 forskellige runer, indskriften
indeholder, begyndende med kurmR, derer nummereret 1—2—3—4—5,herefter fár n i kunukn
(den forste ikke tidligere anvendte rune) no. 6, a i karþi no. 7 etc. Ábenbart har det været
Arendts mening, at der til den lille Jelling-stens indskrift er anvendt alle de dengang brugte
runeformer, at alfabetet med andre ord pá dette tidspunkt kun har bestáet af 14 runer, der pá
den yngre Jelling-sten foroges med endnu to f og 4, hvorved tallet kommer op pá 16. Notitsen
lyder: »Prior inscriptio Iellingana illius aevi litterarum seriem plenam suppeditat. Ex ipsa hac
posteriore sequentes ductus exulant 4. t.
Foruden disse tre aftegninger ligger der et lommebogsblad med overskrift: Inscriptio Iellingana
prior, a Gormio Rege Grandaevo Thyrae Reginae dicata, efterfulgt af en transskription til old-
sproget (som ovenfor) og en oversættelse til latin: Gormius Rex saxum istud sculpi iussit in
memoriam uxoris suae Thyrae, Daniae solatii. Herunder: »Iterata lectione eruit, descripsit ac
dimensus est Iellingae d. 6. Ian. 1808 MFArendt«, d.e. ved den anden læsning tydede, beskrev
og málte i Jelling etc.
Af dette fremgár tolkningsmæssigt, at Arendt har opfattet kumbl som ‘sten’ og bót som ‘trost’.
Af Jelling 2 foreligger der tre afskrifter fra to forskellige besog ved monumentet, den ældste
i 3. hovedafd. fasc. 6—8, den anden (sammen med kladden til Jelling 1) bag pá Stursbol-kort-
skitsen, den tredie pá bagsiden af kortskitsen over Hovslund-stenens oprindelige plads (jfr. oven-
for) samt en pábegyndt rentegning og endelig en dateret og signeret transskription.
De tre kladdetegninger viser, hvorledes Arendt famlende finder frem til den rigtige læsning
ias : sg.R : uan, der tidligere var læst kas etc. og havde voldt forskerne slemme bryderier. Alle
tre kladdetegninger indeholder transskription med bogstaver af indskriften, men þ^urui og ias :
s^r : uan er skrevet med runer. Man ser da pá den forstnævnte og ældste kladde (dels med blyant,
dels optrukket med blæk), hvorledes han her ikke har kunnet forlade den gamle læsning, idet
disse runer er optrukket: t+H : men bag pá Stursbol kortskitseu er det blevet til l + H : HtA,
alternativt ITH : MþA, indtil den rigtige læsning af ias er fastsláet i transskriptionen.
Selv om ingen af de tre optegnelser indeholder en egentlig og fuldstændig kladde, er det fore-
liggende materiale tilstrækkeligt til at vise, at Arendt har læst hele den bevarede del af indskrif-