Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 221

219
MHHMl
JS :í i"

ten rigtigt. Af sidste linje gengiver han auk, det
nverste af t samt toppen af to hovedstave, hvorefter
der er áben plads indtil kristnq.
Det til Jelling 1 svarende lommebogsblad med
transskription og oversættelse lyder in extenso:
»Inscriptio Iellingana recentior, ab Haraldo Rege
Coerulidente parentibus dicata: Haralldr konungr
bað gaurva kubl thusi eft Górm fedur sinn, ók eft
Thourui modur sína. Sá Haralldr, ias sor vann
Danmork alla, ók Nórvieg, ók t... kristno — Ha-
raldus Rex sculpi iussit hoc saxum in memoriam
Gormii patris sui ac Thyrae matris suae. Haraldus
ille, qui Daniam compescuit totam, Norvegiamque,
et incolas ad christianam fidem convertit. — Iterum
legit, descripsit ac dimensus est Iellingae Ian. 6.
1808 MFArendt.«
Hermed var det lykkedes Arendt som den forste
at give en rigtig tolkning af indskriften. De mindre
problemer, læsningen af sidste linje samt tydningen
af sqR frembod, kunde han med god samvittighed
overlade sine efterfolgere.
BJOLDERUP-STENEN
Ris hrd. Ábenrá amt (DR. no. 14).
Pá sin vinterrejse 1807—08 besogte Arendt ogsá
Bjolderup-stenen, et romansk »hvalv«, der i lang tid
havde ligget som dortrin i kirken, hvorfra det 1717
flyttedes ud i kirkegárdsdiget. Her undersogte
Arendt stenen 1808.
I Arendts samlinger ligger et afklippet stykke
papir (19,5 x 15,7 cm) med en 16,2 cm hoj blyants-
tegning af stenen, vedfojet et længdesnit, der ud-
mærket viser stenens hvælvede form — den skulde
forestille (eller havde været) et kistelág. Pá papiret
læses med Arendts hánd: »Biolderup-Steenen med Runer. Ian. 13. 1808« og pá bagsiden: »Ru-
nerne paa denne Steen ere forhen copierede af Velærv. Hr. Smith, Sognepr. til Raepsted, i Nær-
heden af Biolderup. Omtr. A. 1780. End videre har Stedets nærværende Sognepræst, Herr Preen,
ladet giore en Aftegning over heele Steenen, men unoiagtig. — Den förste Tegning er mig med-
deelt af Velærv. Hr. Zoega Pastor til Enge. Den anden af Hr. Preen selv«.
Bjolderup-st.
Arendts tegning 1808 i Nationaimuseet (her retvendt).