Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 224

222
mens toppen af de to sidstnævnte runer ganske rigtigt er borte. Det kan ikke forstás pá anden
máde, end at indskriftens to forste runer þ og u begge er senere ophugget. Dette er formodentlig
sket 1842, da stenen blev flyttet fra kirkegárdsdiget ind i vábenhuset, eller fá ár senere, da den
indmuredes pá sin nuværende plads i triumfmuren. Fotografiet vil vise, at ophugningen af u-ru-
nens hovedstav er vellykket, mens dette ikke kan siges om suppleringen af þ-runens bælg'.
Arendts »Forklaring«, der indkom til Nationalmuseet sammen med andre af Vedel Simonsen
skænkede ting1), er gáet tabt, men refereret i en indberetning 1842 af pastor loci E. West: »...
Werlauff har set og tegnet den 1809 el. 1810. Arendt aftegnede den 1811 og læste den saaledes:
»Thormutr niout kubels o: Thormoder har Nytten, Brugen af min Höi (til Begravelsessted).«
Ligesá sikkert det er, at Arendt har truffet den rette betydning af niuta, possidere, uti, som senere
underkendtes af filologerne, men som selvstændigt atter fremsattes af Carl J. S. Marstrander
1929 og optoges i »Danmarks Runeindskrifter«, ligesá usikkert er det, hvorledes Arendt dels gram-
matisk, dels indholdsmæssigt har forstáet indskriften, idet man næppe tor tage præstens gengi-
velse (er det selve tolkningen? er det blot et referat?) helt for gode varer. Hvorfra kommer ‘min’
i Arendts forklaring? og har Arendt set, at ni^ut er imperativ? Een ting synes i alt fald visst:
Arendts tanker har ikke bevæget sig i samme baner som de folgende runologer (incl. Wimmer),
der i analogi med vore egne, moderne gravstensindskrifter forstod Nærá-runerne som: Hvil i
fred i graven2).
BÆKKE-STENEN 1
Anst hrd. Ribe amt (DR. no. 29).
Arendts tegning, den forste af stenen, findes pá et lille, fugtplettet lommebogsblad (16,5 x 10
cm). I modsætning til de runestenstegninger, vi hidtil har undersogt, er dette sikkert ingen ren-
tegning, men Arendts blyantstegning pá stedet. Dverst pá bladet har Arendt skrevet: »Bække
Kirkegaardsmuurs Runesten — Aug. 12. 11«.
Inden optegningen har Arendt kvadreret papiret med en ikke-farvegivende, spids genstand i
5x3 kvadrater med betegnelsen 1 Fod, 2 F., etc. op til 5 i længden og til 4 i papirets bredde,
og herindenfor er stenen tegnet. Kvadraterne máler nu 7/g tomme, men har antagelig mált een
tomme, for papiret blev fugtigt, og málestokforholdet har da været 1:12. Nederst pá bladet stár
4° 8’, stenens fulde hojde.
Sammenlignes nu Arendts tegning med E. M.s uoptrukne foto (DR. fig. 84), idet man erindrer,
at stenen pá Arendts tid sad i kirkegárdsdiget, mens fotografiet viser den fritstáende, ses det, at
omridset af stenens top, der ábenbart, trods anbringelsen, har været helt synlig, er sá smukt
gengivet, som det kan forlanges, mens pukkelen pá venstre side er blevet lidt rigelig, og nedre
del til venstre har været delvis dækket. Ved skyggelægningen her har Arendt rigtigt antydet den
bagudvigende flade forneden til venstre. Derimod falder den alt for ringe afstand mellem linjernes
rammestreger, der kun er svagt antydet, strax i ojnene, ligesom det bemærkes, at de er lineal-
!) AntAnnal. II. 1815. p. 348.
2) Herimod sidst Karl Martin Nielsen, i Kuml. 1953.
p. 12; forf. hævder her, at kumbl betyder mærke (d.e. ru-
nestenen).