Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 225

223
T

tegnede (jfr. forlængelserne nedad). Gár man de enkelte runer efter, opdager man, at t i tufi,
t i futin, n i knubli, n i þrÍR, þ og r i þuruian samt de fleste u-runer lader en del tilbage
at onske i nojagtighed; fx. har Arendt ikke bemærket eller taget hensyn til, at der itifutinog
ved r i þuruiaR ikke er forbindelse mellem hoved- og bistave; de usymmetriske bistave i r i
þrÍR er vel bemærket, men ikke helt rig-
tigt gengivet. Skilletegnet foran þuruiaR er
ikke set. Pá den anden side glæder man sig
over den store akkuratesse i gengivelsen af
den betydelige afstand mellem de enkelte
runer i indskriftens forste ord, den nojagtige
tegning af b i knubli og r i þrÍR.
Hvis den samme minutiose gennemgang
skulde anvendes over for Magnus Petersens
selvstændige tegning i Thorsens runeværk
(no. 5), vilde der blive ligesá mange indven-
dinger. De tykt gengivne runer lier viser, at
Magnus Petersen má have tegnet indskriften
op i skarpt sidelys, men helt forkert er for-
men af r og u i rafnuka, f-bistavene i tufi
er fejlagtigt helt lige; heller ikke han liar
bemærket den manglende forbindelse mellem
hoved- og bistave i ti futin og r i þuruiaR
eller de usymmetriske bistave ÍRÍþrÍR,og
der kan rettes anker mod hans r- og u-runer
i almindelighed. Alt i alt stár Arendt sig fint
i denne sammenligning. Magnus Petersens
tegning i Wimmers runeværk, der er »dirige-
ret« af Wimmer, er et mesterstykke af epi-
grafisk nojagtighed; kun mod u-runerne kan
smá indvendinger rettes; de usymmetriske
bistave i r i þrÍR er set, derimod ikke
de ovenfor pápegede forhold ved t i futin og r i þuruiaR.
I denne sammenhæng skal blot Heinrich Hansens tegning, der i Kornerups radering er gengivet
hos J. Kornerup: Kongehoiene i Jellinge 1875, tavle XX, kommenteres. Akvarellen findes sam-
men med andre lignende af Heinrich Hansen (kap. 17) i Nationalmuseets 2. afdeling og er beteg-
net »Runesteen i Diget omkring Kirkegaarden i Bekke, Andst Herred, Ribe Amt 2 Allen 14"
hoi 1 A. 21" bred«. Den er signeret H. H.
Sikkert er det en af Heinrich Hansens bedste runestenstegninger. Med vanlig og malerisk kraft
stár stenen, svagt hældende til venstre, frit, trukket ud af gærdet. En blágrá farve i mange nuan-
cer med gullige lavansatser forneden karakteriserer stenens materiale. Runer og rammelinjer
er givet med brede, uregelmæssige, i venstre eller ovre side skyggelagte linjer. Runerne er meget
Bække-stenen 1.
Arendts tegning 1812 i Nationalmuseet. Papiret beskáret
pá overste, nederste og venstre side, ubetydeligt pá hojre.