Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Qupperneq 232

Kapitel 1()
RASMUS HENRIK KRUSE
1796—1877
naturmaler pá Fur, silhouetteur, antiqvar m.m., som Kruse oftere skriver sig, soger man mær-
keligt nok forgæves i alle vore forfatter- og biografiske lexika, og i Weilbachs kunstnerlexikon har
han ferst fundet plads i sidste udgaves supplement, og dog har han en stor produktion bag sig
báde som maler og forfatter1). Ganske vist foreligger hans hovedværker ^Norrejyllands Mærk-
værdigheder« og hans herregárdsværk4), der oprindelig var bestemt til at indgá i dette, kun i ma-
nuskript, men fra hans hánd foreligger en udmærket og meget fyldig beskrivelse over oen Fur2),
hvor han slog sig ned 18283), og hvor han efterhánden fandt sig godt til rette, skont han i sin
o-beskrivelse (p. 48) udtaler: »Fremmede taale de heller ikke gjerne som bosiddende iblandt dem,
dog er det og i denne Henseende bedre end forhen; men paa saadanne bliver dog altid noget at
udsætte, i hvor rigtig og regelret de ievrigt opfore sig«. Efter sin forste hustru, Elisabeth Halkaas
Amptrups, dod 1851, giftede han sig med en Furpige, Helle Mikkelsdatter. Sine skrifter signerer
han gerne: Sorgenfri pá Fur, de sidste dog Hellesminde pá Fur4).
Rasmus Henrik var san af Jergen Kruse, sognepræst til Nautrup (Harre hrd., Viborg amt —
ogsá Fur ligger i Harre hrd.), og var fodt 10. juli 1796. Om faderen hedder det i Wibergs præste-
historie: »Dod 4/8 1826; skulde liave havt Tranekjær-T; men kunde ikke faae det formedelst Cha-
racteren; efterlod et hæderligt Eftermæle; lægekyndig«.
Den alsidigt begavede dreng har næppe kunnet bekvemme sig til studierne, men hans virke
rober, skont han — især med hensyn til runeindskrifterne — klager over sine manglende kund-
skaber, dog en udstrakt læsning og en god, metodisk fremgangsmáde. Hvorvidt han ogsá har op-
trádt som lejlighedsdigter, er vist mere tvivlsomt6).
Kruse findes vistnok ferst omtalt i faglitteraturen (som R. G. Kruse) i Finn Magnusens
4) Heller ikke i Sallingsysselboer og Hardsysselboer, af
Gudmund Schiitte (Skivebogen XIX. 1927. p. 39 ff.) er
han medtaget.
2) Beskrivelse over 0en Fuur, i SamlJyHT. 18ö6—67.
p. 375—421, foroget og genudgivet som selvstændig bog:
Udforlig Beskrivelse over 0en Fuur i Liimfjorden. Árhus
1874. 68 pp. Jfr. ogsá: Den rode Sten paa 0en Fuur, i D.
Penning-Magazin. 1837. sp. 41—43. Om andre trykte ar-
tikler, se Weilbach.
3) I Fur kirkebog, hvor hans forste giftermál er indfort
under 6. juii 1828, kaldes han forvalter R. H. K. fra Nyko-
bing.
4) Prospecter med Text af endeel af Norre Jyllands
Herregaarde og andre Gjenstande samlede paa Rejser fra
1833—1855. Tiliæg, samt Supplement til forestaaende Pro-
specter etc. samlede paa Rejser fra 1855 til 1869. Forordet
til sidstnævnte dateret Hellesminde 1869; bag pá titel-
bladet opklæbet forf.s foto 1869 i hans 74. ár (NyKglSaml.
409 f., fol., jfr. Gigas I, 243); endvidere: Endnu et lille Bi-
drag til Niels Ebbesens Historie (NyKglSaml. 415 f., fol.,
jfr. Gigas I, 255).
5) Jeppe Aakjær: Konge, Adel og andre Sallingboer.
1930. p. 29.