Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Blaðsíða 233

231
Runamo (1841, p. 693) i anledning af hans grundtegning og beskrivelse af en jættestue, kaldet
Lundhoj (Heltborg sn., Hassing hrd., Tisted amt), som Magnusen publicerede i dette værk
(p. 693); hans runestenstegninger er benyttet i afhandlinger af Finn Magnusen1), Rafn og i Ste-
phens’ runeværk2), og Wimmer ofrer dem en kort omtale2): »Flere af disse tegninger er ganske net
og omhyggelig udforte, men tilfredsstiller dog langtfra nutidens fordringer«, en letkobt dom, der
ifolge sagens natur vil ramme ethvert epigrafisk værk, efterhánden som tiden skrider frem, og
som eo ipso allerede nu gælder Wimmer-Magnus Petersens runetegninger.
I Nationalmuseets arkiv opbevares et brev af 22. marts 1832 fra sognepræst pá Fur, J. Bred-
strup, til Chr. Jurgensen Thomsen, hvori præsten skriver om »en forhen værende Forvalter
Kruse«, som for nogle ár siden har nedsat sig' her pá landet, hvor han har en liden huslod. »Han
kjender noget til Oldsager og tegner tillige vel«. Bredstrup har derfor overdraget ham en under-
sogelse, som Kommissionen til oldsagers opbevaring havde bedt ham selv foretage. Dette er vist
forste gang, Kruses navn nævnes i forbindelse med Kommissionen, til livilken han i de folgende
ár blev en flittig indberetter. Hans tidligste indberetning (Antiqvariske Efterretninger, samlede ...
i Wensyssel) er fra oktober 1832, det ældste brev sammesteds er dateret 16. nov. 1832 og stár i
forbindelse med en indberetning: »Noget meere om Oldsager paa 0en Fuur« (med tegninger af
bl. a. kirkens font — publiceret i Kruses afhandling og bog om Fur — og dábsfad). I brevet takker
han Thomsen for nogle skrifter, denne har sendt ham, og skriver: »Forst paa den senere Tid liar
jeg havt Lejlighed, at gjore mig mere bekjendt med denne Videnskab [arkæologienj, da mine
Tjenesteforhold i mine yngre Aar altid gav mig saameget at bestille, at jeg ikke den Gang havde
Lejlighed at folge min Yndlingstilbojelighed for dette Fag eller dyrke samme«; lover ellers, hvis
Kommissionen vil have efterretninger fra ham, med megen fornojelse at udfore dette hverv.
Og med brev af 7. marts 1834 sender han »det Ubetydelige, jeg f.N. har kundet overkomme af
01dsager«. Mens Kruse i sit forrige brev havde talt om anlæggelse af skovplantager pá Fur (noget,
han og andre senere iværksatte)3) og om sin lyst til at oprette en pottemagerfabrik pá den ler-rige
o, hvortil han dog manglede anlægskapital, drejer det sidstnævnte brev sig mest om »Planen til
et Prosiecteret Værk«, som han ledsager med fire tegninger, og til hvilken han onsker Thomsens
rád og gerne offentlig understottelse. Hvorledes Thomsens svar pá denne anmodning har været,
fremgár af en lille, trykt »Subskriptions-Plan«4), Kruse to ár senere udsendte i Jylland, til et uge-
blad, han vilde udgive »under Navn Norre-Jyllands Mærkværdigheder, hvis Indhold skal være:
Prospekter og Beskrivelser over Jyllands vigtigste og storste Landeiendomine, Kjobstæderne,
fundne Oldsager, Runestene, Oldtidens Steensætninger, mærkværdige Personers Levnetsbeskri-
velse fra Hedenold og deres Gravhoie, Ligstene over mærkværdige og beromte Personer fra det
13de, 14de, 15de og 16de Aarhundrede, de gamle Klostere, Slotte og Borge, jydske Folkesagn5),
naturhistoriske Gjenstande, Fiskerie (især Liimfjordens), Misceller og Anecdoter« — med 1 á 2
afbildninger, hvoraf det ene skulde være et kobberstik.
Dette jættearbejde kunde sikkert kun en mand, selvlært som Kruse og med hans ildhu og det
jernhelbred, han má have liaft, tænke pá at give sig i kast med. Uoverkommeligt. Og dog har
J) Antiquarisk Tidsskrift. 1843—45. 4) Ligger forrest i sNorrejyllands Mærkværdigheder« I.
2) Jfr. Wimmer: UT. p. 70, 71, 73. 6) En del folkesagn findes i Udforlig Beskrivelse etc., jfr.
3) Jfr. Udforlig Beskrivelse etc. p. 20 og SamlJyHT. Hans Kyrre: Furboerne (Danmarks Folkeminder Nr. 9).
4. rk. V, 453, 468. 1912. p. 62, og Weilbachs kunstnerlexikon.