Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 256

fra at denne prnvetur viste, at der mátte findes andet og bekvemmere aftryksmateriale, andre
borster (der ikke blev slidt op af blot et par aftryk), andet optrækningsmateriale og et storre foto-
grafiapparat, godtgjorde den med fuld sikkerhed to ting: 1) at en lommelampe var uvurderlig til
indskriftsundersogelse, der fortrinsvis burde foretages i (tus)morke, og 2) at fotografierne, sá ringe
de end var, overgik de Magnus Petersenske tegninger i detaillens nojagtighed og i det hele ydede
et bedre læsegrundlag, fordi kun optrækningen var hándens, stenen derimod fotografiapparatets.
Et ganske vist meget amatoragtigt foto af en sten med uoptrukne runer, taget i solskin med godt
sidelys, havde desuden sat tankerne i bevægelse: skulde det ikke være muligt at ledsage fotogra-
fiet af en optegnet indskrift med et fotografi, hvor sidelysets skygge i runestavene var den eneste
optrækning? Dette blev forsogt pá en tur 1929 pá den máde, at man forst besogte runestenene
for at beregne, nár sollyset vilde falde i den rette vinkel, hvorefter man kom tilbage eller ventede
— og det kunde tage dage, hvis det blev grávejr —-, til solen stod, som den skulde. Var stenene
anbragt indendors, blev de flyttet ud og drejet efter solen.
Denne fremgangsmáde, der gav betydelig bedre — omend stadig ikke helt brugbare — resulta-
ter1), var i længden uanvendelig pá grund af de medforte udgifter og den irriterende langvarighed.
Sá tidligt som 1928, da Lis Jacobsen, E. M. og Hoffmeyer foretog en længere undersogelse af
Sædinge-stenen pá Lolland, forsogte E. M. at tage et »uoptrukket« foto af denne sten med en
primitiv magniumsbombe, der imidlertid afstedkom en alvorlig forbrænding, sáledes at udviklin-
gen hen imod dette ideelle lysmiddel strax blev bremset for en tid, og man holdt sig til den oven-
for skildrede, langsommelige »solskinsmetode«.
Forholdene medforte, at E. M. overtog det praktiske arbejde i marken, i hvilket Lis Jacobsen
kun deltog i enkelte tilfælde. Metoderne udviklede sig nu langsomt til det bedre. Store, tunge
matrice-bankeborster afloste de lette »panelborster«, tyndere og mere smidigt pap anskaffedes,
og en hurtig og effektiv behandlingsmáde anvendtes; vandudrort konrog brugtes til opmaling
af runerne som virkende æstetisk smukkere end kridt. Et fotografiapparat, 13 x 18, med trækas-
setter og to linser anskaffedes 1930.
Allerede en rejsejournal af 24. nov. 1928 (vedr. Gylling-st.) noterer: »fot. film no. 7 ved hjælp
af lommelampe«. Springet var da ikke langt til projektoren med en 500 watt pære. Solens upálide-
lige makkerskab og »det forhándenværende lys« var nu et tilbagelagt stadium; man dirigerede
selv sin lyskilde, projektoren blev forelobig enerádende báde som undersogelsesobjekt og som be-
lysningsfaktor ved fotograferingen. Til dette sidste aflostes den af magniumsbomben med et hen-
sigtsmæssigt explosionsapparat og sidst af det kombinerede dagslys-magnium-fotografi2). —
1) De fleste af fotografierne fra 1929 blev senere taget
om (jfr. dog under Fovling-St. p. 182); ogs& fotografierne
af Bregninge-st. T hidrorer fra »drejeperioden«, DR. fig.
432—36.
2) E. M.s forskellige metoder, sável med hensyn til foto-
grafering, opmaling som aftryk, er beskrevet i Fornvánnen.
1932. p. 321—36, med billedexempler. Allerede 1930 havde
de dog fáet betydning ogsá for en anden forskningsgren,
helleristningsundersogelserne i Norge. I Fra Universitetets
Oldsaksamling. Árbok 1930 p. 38 f. har Eivind S. Engel-
stad i en meddelelse: Den nye »arktiske« helleristning i
Drammen. En ny metode for helleristningsundersokelser,
gjort rede for deres anvendelse — de er her kaldt Lis Jacob-
sens metoder —: »Da lyskasterne blev tatt i anvendelse
viste det sig straks at virkningen overtraif de dristigste
forventninger . . . jeg kan meddele at vi den forste aften
bare pá det nederste ristningsfelt kunne konstatere 11 nye
figurer, som vi tidligere ikke havde sett . . . jeg fikk . . .
anledning til á demonstrere metoden for mine kolleger . . .
Vi var enige om, at . . . vi derfor er nodt til á ta de gamle
undersokelserne op til revisjon«. — Om metodernes ind-
pas i svensk runeundersogelse, se Elias Wessén i Söder-
manlands runinskrifter, fjárde háftet. 1936. p. XCI f. —
En kritik af E. M.s metode med magniumsfotografering
er fremsat af Gustav Sjöberg i Fornvánnen. 1935. p. 114 f.