Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Síða 257

255
Efterhánden som de forskellige metoder udvikledes, forogedes ogsá det nodvendige grej. Pá
proveturen 1928 var transportmidlet cykler, der aflostes af motorcykel med sidevogn og 1930 af
en Ford Sedan 1929. Dette for den tid hurtige og rummelige koretoj har ikke været uden ind-
flydelse pá det relativt korte áremál, i hvilket rejserne blev gennemfort. Wimmer og Magnus
Petersen foretog deres rejser med tog og hestevogn.
Undersogelserne af stenene má naturligvis begynde med en grundig rengoring, selv om man
derved betager den gamle sten en del af dens charme. Oftest foretog undersogerne selv rensel-
sesprocessen. Runologen má selv medfore de nodvendige redskaber for at være uafhængig, forst
og fremmest en stálborste, som ikke skader den hárde granit, livad enten den benyttes med eller
uden vand. Stene, der er helt overgroet af det besværlige, grá lav, lader sig dog kun med storste
vanskelighed rense med sá enkle midler; den ideelle rengoringsmetode — uskadelig i modsætning
til saltsyrevask — er en overstrygning af stenen med en vælling af klorkalk og gron sæbe; denne
masse skal sidde pá stenen et lialvt dogn, hvorefter den vaskes af med koldt vand, og sá er
fladen pinligt ren.
Nár stenen var renset, udgravet og i ovrigt parat til undersogelse og fotografering, blev et uop-
trukket fotografi (uden maling i runerne) taget med hensigtsmæssig lyskilde, med projektor eller
magnium.
Den, der forst har provet at undersoge en runeindskrift ved skæret af en lommelampe, vil
aldrig senere bryde sig om at odelægge sine ojne eller spilde sin tid med dagslysnndersogelse; men
selv han vil ikke være i stand til at forestille sig det billede, der ábenbarer sig, nár en projektor
med en 500 watt pære rettes sideværts mod en forvitret runesten. Indtrykket er aldeles overvæl-
dende. Sá tydeligt synes alting at være. De skarpe, hárde stráler, der lægger dybe skygger i hver
fure, hver ujævnhed, kalder runerne frem med en intensitet, sá det giver et gisp i enhver, som ser
det forste gang. Hvad der for kun anedes eller máske slet ikke sás, stár nu sá ldart og distinkt;
selv svagt huggede runer synes at springe beskueren i ojnene.
For den, der ser det uoptrukne foto af Glenstrup-st. 1 (DR. fig. 308—09, jfr. foran p.46), má
det. være ufatteligt, at dens indskrift har voldt forgængerne, inklusive Magnus Petersen, sá store
vanskeligheder, som deres tegninger giver udtryk for; men det kommer formodentlig af, at ind-
skriften, der er ganske klar og let læselig i rigtigt lys, virkelig er svær at gá til i almindeligt dags-
]ys. Det er de samme forhold, der gor sig gældende, nár der adskillige gange i det foregáende lige-
frem er gjort undskyldninger for fejl hos forgængerne, fejl der ikke er forstáelige, nár man be-
tragter det i kunstigt lys tagne (uoptrukne) fotografi, hvor den rigtige læsning synes umiddel-
bart indlysende.
Ft par exempler pá kunstlysmetodens resultater skal anfores: Haddeby-st. 4 stod ved den
sidste undersogelse i Kiels forhistoriske museum, hvor sá mange tidligere forskere havde stu-
deret den; den egentlige mindeskrift, som Asfrid Odinkarsdatter har sat over kong Sigtryg,
hendes og Gnupas son, var da ogsá fyldestgorende læst; at der var runer pá den ene (kant)side
var derimod ikke bemærket. Her fremkaldte projektoren en svagt ristet runeindskrift sá tydeligt,
at den nu kan læses pá det uoptrukne (projektor)fotografi med stotte i det optrukne: Gorm ris-
tede runer (DR. fig. 18—19).
Pá 260 Fuglie 2 i Skáne konstaterede E. M.s assistent (Anders Bæksted, pá dette tidspunkt