Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1958, Page 266

264
stenenes kontur. Den er valgt for at undgá de mange og vidt forskellige baggrunde for stenene
landet over. Smukkere, men ikke nojagtigere vilde en jævnt sprojtet baggrund være, som i det
svenske runeværk. Hvis man fra forste færd havde være opmærksom pá dette forhold, kunde det
formentlig være ordnet med en »fast« baggrund. Ogsá klichéen má betegnes som en uheldig repro-
duktionsmáde; dels kan ætsningen ikke kaldes strengt objektiv, dels har den den store mangel, at
man ikke kan betragte den under lup. En ukornet reproduktionsmáde er idealet.
Nár imidlertid alle disse anker er fremfort, bliver der alligevel en del gevinster tilbage, især hvis
atlas’et skal ses i sammenligning med dets forgængere. Den forste er projektoren og' magniums-
bomben, af hvilke projektoren har sikret indskriftsundersogelsen, der er nedfældet i det optrukne
fotografi, en hidtil uanet nojagtighed og sikkerhed. Den anden er fotografiet, med hvis objektive
billedgengivelse tegningen overhovedet ikke táler sammenligning. Det fotografiske runeværk,
med uoptrukne og optrukne billeder, giver et kildemateriale som intet tidligere runeværk, med
dets tegninger. I tegningen er hver enkelt streg forst ved stenen nedfældet pá papiret med hánden,
dernæst, atter med hánden, overfort til ætsepladen, et udtryk for subjektiviteten i hojeste potens,
tegneren er i forste række, tegneren med »det forhándenværende lys«. I DR.s atlas har man stræbt
efter at undertrykke subjektiviteten, hvor det kunde lade sig gore, at skubbe runeforskeren sá
langt i baggrunden som muligt og den objektive mekanik frem. Selv optrækningen er »mekani-
seret«, for sá vidt som den er foregáet i kunstigt lys.